Vi har fået ny hjemmeside

Vi håber du kan lide den. Ved alle store systemskift, kan der ske fejl, så vi beklager fejl, hvis en knap ikke virker, eller der står "hund" i stedet for "kat". Vi garanterer, at vi godt kan kende forskel på hund og kat, når I besøger os på klinikken.

Påskemad er giftig for hunde

Påsken er lige rundt om hjørnet og med højtiden følger påskefrokoster, lækkerier og højt humør. Men lige så lækker som påskemaden er for os mennesker, lige så potentiel giftig kan de være for vores firbenede venner. På trods af at vi ønsker, at vores hunde skal være en del af selskabet og fejre påsken med os, skal man huske på, at hunde ikke tåler samme mad, som vi får indenbords.

Indtagelse af visse fødeemner kan hos hunden resultere i opkast/diarré, nyre-/hjertesvigt eller forgiftning og i værste fald ende fatalt.

Det er dog ikke kun maden vi skal være opmærksom på. Nysgerrige hundesnuder kan nemlig også finde på at tage for sig af pynt og andre fremmedlegemer, som kan skade mavetarmsystemet og derfor skal opereres ud, hvis det ikke kommer ud med afføringen.

Hvis hunden skal have lov til at få en lille bid fra påskebordet, vil passende retter være halve æg (tilberedte), fisk uden ben, kød uden løg eller fedtfattig skinke uden svær.

Nedenfor er en oversigt over visse fødeemner, som absolut ikke må deles med hunden:

  • Chokolade
    Jo mørkere chokolade jo farligere. Chokolade indeholder stoffet theobromin, som er giftig for hunde. Der skal ikke mange gram til, før det er livsfarligt for hunden.
  • Vindruer og rosiner
    Druer kan føre til nyresvigt hos nogle hunde.
  • Løg
    Hvidløg og almindelige madløg er skadelige for de røde blodceller og kan give anæmi. Nogle løgplanter (blomster) kan også give maveproblemer. 
  • Salt 
    Mad eller drikke med højt saltindhold kan skade marve og tarm samt forgifte hunden.
  • Nødder
    Især valnødder og macadamianødder kan påvirke fordøjelsessystemet og være farlige for hunde. 
  • Tomater 
    Forgiftning med opkast, diarré og forstoppelse kan opstå, hvis hunden har spist tomatplanter, grønne tomater eller store mængder tomater.
  • Fedtholdig mad
    Mad med højt fedtindhold kan forårsage inflammation i bugspytkirtlen hos nogle hunde.

Hvis uheldet skulle være ude eller du har mistanke om, at din hund har spist noget uhensigtsmæssigt skal du straks kontakte dyrlægen.

God påske!

Kontakt en dyrlæge

Det kan eksempelvis være, hvis symptomerne eller anbefalingerne passer til dit dyr.
Luk

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.