Det er vigtigt, at skelne mellem øjeninfektion og øjenbetændelse (øjeninflammation). Betændelse kendetegnes ved én eller flere af følgende symptomer: rødme, hævelse, varme eller smerte. I forbindelse med en infektion opstår der som regel også en betændelse. Disse to begreber blandes tit sammen.

Hos hund er der næsten altid en underliggende årsag til at øjet inficeres. Sådanne årsager kan for eksempel være en dårlig tårekvalitet, som kan medføre et tørt øje (keratoconjunctivitis sicca), irritation i øjet på grund af øjenlåg, der krænger indad eller udad (entropion/ektropion), eller sårskader. 

Det er meget vigtigt, at finde den underliggende årsag til infektionen, så øjet ikke behandles unødigt med antibiotika. Antibiotika bør kun anvendes til behandling af bakterieinfektioner. Idet bakterieinfektioner sjældent er den primære årsag til øjensymptomerne, vil øjet kun midlertidigt bedres i løbet af behandlingsperioden, oftest på grund af medicinens rengørende og smørende effekt.

Generelle infektioner i kroppen kan også give symptomer fra øjnene, i form af øjenbetændelser.

 

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.