Gå til hovedindholdet

Fremmedlegeme i øjet hos hund

Lokalisering af et fremmedlegeme i øjet, orbita eller orbitas omgivelser kan være af afgørende betydning for terapi og prognose, når det gælder at redde syn og øje hos hunden.

Søg dyrlæge med det samme

Hvis dit kæledyr har disse symptomer, skal du straks søge dyrlægehjælp.

En enkel teknik med placering af en metalring under øjenlågene og omkring øjet i forbindelse med røntgenfotografering af kraniet, viser øjets placering og omgivende strukturer.
Ved røntgenfotografering af kraniet er det på den måde muligt at afgøre, om et  fremmedlegeme er placeret i eller uden for øjet.

Årsag

Traumatiske skader af øjet er almindeligt hos både hund og kat.
I de fleste tilfælde er det muligt for klinikeren at fastslå årsagen og skadens omfang, og starte behandling.

Der er mange årsager til at hunde får fremmedlegemer i øjet, men typisk sker det under gåture, hvor græs, strå, sandkorn eller pinde kommer ind i øjet.

Diagnose

Det kan være svært at afgøre om fremmedlegemet fortsat er i øjet, og hvor det er placeret, hvis fremmedlegemet har penetreret øjet. 

Kraftige hævelse og evt. blødning i øjet gør det vanskeligt eller måske umuligt at gennemføre en  grundig undersøgelse.
Røntgenfotografering kan afsløre et røntgentæt fremmedlegeme, men ikke om det er placeret i eller uden for øjet.
Et simpelt teknisk hjælpemiddel, en metalring, kan være en uvurderlig hjælp ved fremmedlegemets placering. Metalringen, en såkaldt flieringa ring, findes i 8 størrelser (15-22mm). Det er en nøglering eller en simpel ståltrådsring opfylder det samme formål.

Ringen placeres forsigtigt inden røntgenfotografering. Ved at bruge denne teknik er det muligt at afgøre positionen i eller på kraniet for et eller flere fremmedlegemer. Herefter kan fremmedlegemet operers ud.

Fremmedlegemer i øjet bør altid undersøges og behandles af dyrlæger med særlig uddannelse og erfaring indenfor øjne.

 

 

 

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.