Øjenundersøgelse af hunde

Øjne er komplekse organer, og sygdomme og skader i øjnene kan give mange forskellige symptomer. Din hund bør undersøges, hvis der er rødme i et eller begge øjne, hvis der kommer øget flåd/tårevæske eller hvis der er tegn på smerter, fx. hunden "misser" med øjet, holdet det helt eller delvist lukket, klør sig ved øjet med pote eller virker nedstemt. Vores dyrlæger i AniCura-appen kan hjælpe med at vurdere din hunds symptomer og behov for dyrlægehjælp, appen er åben alle dage året rundt kl 07-22.

Mange almindelige øjensygdomme hos mennesker ses også hos hunde, fx. grå stær (katarakt), grøn stær (glaukom), tørre øjne (keratokonjunktivis sicca), nethindeopløsning, sår i hornhinden, tumorer, inflammationer i bindehinden eller i hornhinden, samt i dybere dele af øjet som iris og nethinden.

Ved en øjenundersøgelse foretages som regel specialfarvning af øjets hornhinde (fluoresceinfarvning) med henblik på at påvise eventuelle hornhindesår. En særskilt test, Schirmer Tear Test, til at måle tåreproduktionen, udføres ofte på patienter, som udviser symptomer fra øjets horn- eller bindehinde. Desuden tages prøver til cytologisk undersøgelse, f.eks. ved tegn på infektion. Det er også muligt at måle trykket i øjet, såkaldt tonometri. Et for højt tryk i øjet peger mod at hunden har glaukom, dvs. grøn stær, mens et for lavt tryk optræder i forbindelse med uveitis, inflammation i øjets regnbuehinde/iris.

Ydre dele af øjet kan inspiceres ved hjælp af en spaltelampe, og for at undersøge øjets indre dele anvendes forskellige instrumenter såsom oftalmoskop og gonioskop. Yderligere udredning af øjet kan ske ved hjælp af ultralyd eller elektroretinografi.

Alt efter hvad øjenundersøgelsen påviser, kan forskellige typer behandlinger komme på tale, såvel medicinsk behandling (lokalbehandling i form af øjendråber, evt tabletter eller intravenøst drop), som kirurgisk behandling. Eksempel på sygdomstilstande, som kræver øjenkirurgi er katarakt (grå stær), fejlagtigt voksende øjenhår eller dybe sår som perforerer hornhinden.

Kontakt en dyrlæge

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.