Sibirisk kat

Da den sibiriske kat er social, sød og loyal har den stjålet det russiske folks hjerter igennem tusinder af år. Hvis du leder efter en fantastisk familiekat med et legesygt sind og et sødt humør, er dette racen for dig.

Hurtige fakta

Hver kat er et unikt individ, og deres egenskaber er også forskellige inden for racen
  • Hengivenhed

    Hvor meget hengivenhed du kan forvente.
  • Børnevenlig

    Nogle katte har en tendens til at være mere legesyge og omgængelige omkring børn og mere tolerante over for børns adfærd end andre.
  • Energiniveau

    Hvor aktiv denne race plejer at være.
  • Pelspleje

    Hvor meget pelspleje denne race har brug for regelmæssigt.
  • Fælder

    Hvor meget pels denne race normalt fælder.
  • Verbal

    Hvor meget har disse katte tendens til at "snakke".

Den sibiriske skovkats baggrund

Den sibiriske kat stammer fra de russiske skove, hvor den var et populært kæledyr for de russiske nomader. Racen nævnes ofte som magisk i russisk litteratur og folkefortællinger og siges at have eksisteret i tusind år eller mere.

Da nomaderne begyndte at emigrere til Sibirien, bragte de deres elskede katte med sig, for at holde rotter væk fra fødevarelageret. I sibiriske skove udviklede racen sig til en stor jæger med en tyk, vandtæt pels, perfekt tilpasset det kolde og barske klima. Selvom den har været meget populær i Rusland, blev racen ikke anerkendt internationalt før 1990'erne, dette på grund af en streng eksportkontrol.

Personlighed

Denne race er perfekt til en familie, da den er aktiv, sød og social med et dejligt temperament. Den nyder selskab med mennesker uden at være særlig krævende eller i konstant behov for opmærksomhed. Normalt er den tilfreds, hvis den kan være tæt på dig og observere hvad du laver.

Den Sibiriske kat er også snakkesalig og vil kommunikere med dig i søde, stille miav og pip. Den er fantastisk med både børn og voksne og kommer ofte godt ud af det med både katte og hunde. Den kan dog være lidt reserveret overfor fremmede ved første øjekast.

Dette er en intelligent race der vil drage fordel af udfordrende tricks og interaktivt legetøj, der aktiverer dens hjerne. Den er en fantastisk klatrer, der nyder at hvile sig på højtliggende steder, hvor den har en perfekt udsigt over sine domæner. Det er en god ide at købe et indendørs kattetræ, hvis du vil undgå, at din kat balancerer rundt på de høje boghylder.

Den sibiriske skovkats størrelse og vægt

Den sibiriske kat er en mellemstor til stor størrelse kat, der er fuldvoksen omkring femårsalderen.

Vægt:

  • Hannerne vejer normalt mellem 7–9 kg.
  • Hunnerne vejer mellem 4,5–7 kg.

Kroppen er muskuløs, poterne er store, halen er lang, og halskraven er stor. Hovedet er let afrundet med pelsede ører og store, ovale øjne placeret langt fra hinanden.

Farve

Pelsen kan have enhver farve og mønster, inklusive punktfarver, med eller uden hvidt. Øjnene er enten grønne, guld eller kobber. Der er nogle sibirere med blå øjne, men det er usædvanligt og ses ofte i kombination med hvid pels.

Siberisk skovkat.jpg

Pelspleje

Pelsen er tæt og halvlang i tre lag med en vandtæt toppels. Pelsen skal kæmmes en gang om ugen for at forhindre filtring eller knuder. Brug en metalkam eller børste for at holde pelsen glat. Det kan være nødvendigt at kæmme oftere i løbet af foråret, når sibirerne har en tendens til at fælde meget.

Den vandtætte pels kan gøre det vanskeligt at vaske din sibiriske kat. Dog er det sjældent nødvendigt med et bad, hvis du plejer pelsen regelmæssigt.

Specielt om sibirisk skovkat

Sibiriske katte siges at have glæde af vand, og du skal ikke blive overrasket, hvis du finder din kat i færd med at drikke fra hanen eller pjaske i fuglebadet. Nogle hævder, at den sibiriske kat er en hypoallergen race og et godt valg for mennesker med allergi eller astma, men der er ingen videnskabelige beviser for det.

Arvelige sygdomme

Sibiriske katte er generelt sunde, men som de fleste katteacer kan de bære arvelige sygdomme. En typisk arvelig sygdom, der findes i racen, er:

  • Hypertrofisk kardiomyopati (HCM). Dette er den mest almindelige form for hjertesygdom hos katte. Sygdommen forårsager en udvidelse af hjertemuskelen og kan opdages ved hjælp af et ekkokardiogram.

Sørg for at vælge en opdrætter, der tester sine sibiriske katte for HCM og fjerner inficerede katte fra dens avlslinjer.

Foder

Den sibiriske kat vokser ikke fuldt ud før den når fem år og vokser meget i løbet af det første halvanden år. Det er vigtigt, at den får den rigtige mængde mad, for at hjælpe den med at vokse sig stærk og opnå fuld størrelse. I løbet af det første halvandet år kan det være en god ide at fodre din sibiriske kat med killingefoder, for at sikre, at den får nok næringsstoffer.

5 fakta om sibirisk kat

  1. Den sibiriske kat er en social kat, der elsker sin familie og kommer godt ud af det med både voksne, børn, andre katte og hunde.
  2. Pelsen er lang, tæt og vandtæt, perfekt tilpasset koldt vejr.
  3. Denne katteven nyder at klatre i træer og sprøjte vand - et legesygt væsen.
  4. Racen er gammel og hjemmehørende i Rusland, men blev ikke anerkendt internationalt før 1990'erne.
  5. Selvom den er snakkesalig og social, har den ikke så meget brug for opmærksomhed.
Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.