Sådan forbereder du dig på at få en killing eller kat

Dagen, hvor dit nye familiemedlem ankommer, nærmer sig. Du er spændt og ønsker, at alt er i orden og klart i dit hjem. Her er en tjekliste til, hvordan du forbereder dig til en ny killing eller kat.

Killingen du har valgt er snart tolv uger gammel og klar til at blive en del af dit hjem. Eller måske er det tid til at hente din nye kat fra kattehjemmet. Uanset hvad er der et par ting at tænke over, før dit nye bløde familiemedlem ankommer.
 

Tænk som katten

Ved at lære og forstå kattens behov, og hvordan den påvirkes af dens omgivelser, vil du være i stand til at give et sikkert hjem, der passer til din kat. Et kattetilpasset hjem er afgørende for kattens velbefindende.
 

Det første dyrlægebesøg

Måske har du allerede modtaget dokumenter på, at din kat er blevet ordentligt vaccineret, mikrochippet og kastreret. Hvis ikke, er et besøg hos dyrlægen vigtigt. Vi anbefaler kraftigt, at du mikrochipper eller på andre måder ID-mærker din kat, især hvis det er en udekat. Kastrering kan ske fra katten er seks måneder gammel. Kontakt din dyrlæge for retningslinjer og information om de nødvendige vaccinationer.
 

Faciliteter, som din kat har brug for

At sørge for frisk mad og vand og en ren kattebakke på separate steder i dit hjem er en selvfølge. Der er andre ting, der er væsentlige for kattens velbefindende og livskvalitet. Som for eksempel:
 
– Et dejligt sted at sove. Dette kan være en speciel katteseng eller -kasse eller et hyggeligt sted på din sofa eller seng. De fleste katte elsker højder og vil nyde et hvilested et stykke over gulvniveauet, hvor den kan slappe af og se, hvad der sker under den. Hvis det er muligt, så tag et tæppe med fra kattens tidligere hjem for at få den til at føle sig tryg, når den ankommer.
 
– Et sikkert rum. Katte har brug for steder, hvor de kan trække sig tilbage til, slappe af og føle sig trygge fra deres omgivelser. Hvis du får en nervøs kat, er disse steder ekstremt vigtige og skal respekteres.
 
– Legetøj. Du har sikkert allerede forberedt dit hjem med en masse sjovt legetøj. Hvis ikke, så gør det. Katte elsker at lege, og det er en perfekt måde at få udløb for instinkter og energi. Det er også en fantastisk måde for dig at interagere og skabe et tættere bånd med din kat. Husk at du skal udskifte legetøjet i ny og næ for at bevare kattens interesse for det.
 
– Et kradsetræ. Hvis du holder af dine dyre møbler, er en kradsetræ et must, især hvis du har en indekat. Din kat vil instinktivt spidse sine kløer og markere sit territorium ved at kradse. Ved at lære din kat at bruge kradsetræ vil du holde katten tilfreds og spare penge.
 
– En transporttaske. Nogle gange bliver du nødt til at tage din kat med på ture og dyrlægebesøg. I disse tilfælde er det vigtigt med en sikker katteholder eller bærekurv med et aftageligt låg for nem adgang. Sørg for at øve katten i at rejse i tasken for at gøre transporten så nem som muligt.
 

At skabe et trygt miljø

Hvis dette er din første kat nogensinde, vil det være klogt at lave en hurtig revision af dit hjem og se de potentielle fareområder. Husk at katte er fremragende hoppere og klatrere, der vil finde vej til hylder, vindueskarme og køkkenborde. Fjern farlige produkter og giftige planter og stoffer og forsøg ikke at have små, farlige genstande som ørepropper, tråde og nåle liggende. Farlige planter, du skal undgå i dit hjem og have, er azalea, tulipaner, liljer, krysantemum og amaryllis.
For at øge kattens velbefindende i et nyt miljø eller efter ændringer i hjemmet, eller for at modvirke ridser og urinmærker, kan du installere et produkt der udsender syntetiske efterligninger af feline feromoner, der beroliger katten.

Contact a veterinarian

Did this article help you?

Please select what suits your situation or type on your own. We greatly appreciate your feedback.

Thank you!

We really appreciate it

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.