Det tilstødende tandkød angribes ofte af bakterierne, og katten kan få tandkødsbetændelse, ”gingivitis”. I starten kan tandkødsbetændelsen være lokal, omkring én tand eller et par tænder, men ofte vil større dele af mundhulen efterhånden blive ramt. Der kan dannes et tykt lag af tandsten på tænderne, og tandkødet kan blive rødt og have let ved at bløde. Kæbeknoglen, som tanden sidder fast på, kan også blive påvirket efterhånden som betændelsen nedbryder dentinen (tandbenet).
Dybe tandlommer mellem tand og kæbeknogle fremmer bakterivæksten, og tanden vil begynde at miste sit fæstne til knoglen. Miljøet i de dybe lommer er særlig gunstigt for bakterier, og i nogle tilfælde kan alvorlige forrådnelsesbakterier, der ikke kan tåle ilt (såkaldte anaerobe bakterier), få fodfæste. Lidelsen forværres hurtigt i så tilfælde, og på kort tid kan flere tænder blive løse på grund af at kæbeknoglen omkring tanden opløses.
Symptomer
Mange opsøger dyrlægen, fordi katten lugter dårligt ud af munden. Dyreejeren kan måske se tandsten, og har nogle gange opdaget, at katten æder mindre end normalt, eller slet ikke æder. Parodontose kan også komme til udtryk ved, at katten kan have problemer med at tygge hårdt foder, og ved at kattens tandkød let begynder at bløde i forbindelse med foderindtag.
Hvilke katte påvirkes?
Det er ikke kun ældre katte, der rammes, selvom denne gruppe udgør størstedelen. Nogle katteracer, og især nogle individer, rammes mere. Hos katte er tandsygdommen FORL formodentligt lige så ofte forekommende som parodontose, og tit optræder de to sygdomme samtidigt.
Udvikling
Hvis tandløsningssygdommen har stået på i længere tid, vil visse tænder formentlig ikke kunne reddes, på grund af utilstrækkelig fæstne til kæbeknoglen. Bakterierne trives i de dybe lommer omkring én eller flere af tandens rødder, og sygdommen vil fortsætte. Der er derved stor risiko for, at katten har tandpine, eller at det gør ondt når den tygger. Det er ikke usædvanligt, at der ses blødninger og fisteldannelse (kanaldannelse), når sygdommen er så fremskreden.
Hvis parodontosen er meget fremskreden, er det normalt bedst at trække de påvirkede tænder ud. Der er risiko for, at det ellers vil medføre langvarig smerte for katten.
Hvis tandlommerne ikke er så dybe, kan forløbet normalt bremses ved hjælp af en kombination af tandrensning i bedøvelse, samt forebyggende tiltag. Tandkødet kan måske komme til at fæstne til tandroden igen. Den mistede kæbeknogle kan imidlertid ikke genskabes.
Det er derfor vigtigt, at opstarte behandling så tidligt som muligt.
Behandling
Den mest skadelige tandsten er den, der sidder skjult oppe under tandkødsranden. Her ”vokser” de bakterier, der forårsager parodontose. I forhold til at forhindre at sygdommen progradierer, hjælper det ikke meget at skrabe med en tandstensskraber på tænderne på en vågen kat. Tværtimod kan det maskere hvor alvorlig tilstanden egentlig er, hvis kun den synlige tandsten fjernes, og der ikke renses under tandkødsranden.
Katten er nødt til at være bedøvet, for at man kan lave en professionel tandrensning. Når katten er bedøvet, er det også muligt at trække løse tænder ud, samt tænder med fremskreden parodontose. Det kan også være nødvendigt at trække tænder ud, der er knækkede, eller som sidder så dårligt placeret, at de giver problemer for de tilstødende tænder. Det er ikke usædvanligt, at der i forbindelse med bedøvelsen opdages betydeligt flere tænder, der er nødt til at blive trukket ud, end hvad der først blev fundet i forbindelse med den kliniske undersøgelse.
I forbindelse med tandrensningen måles tandlommerne omkring alle tænderne. Dette gøres for at kunne følge sygdomsudviklingen, og for at kunne vurdere resultatet af behandlingen og efterbehandlingen. Dybden på tandstenslommerne noteres i tandjournalen, som der let kan følges op på ved behov.
Det er også vigtigt, at få et overblik over omfanget af behandlingen, katten har brug for, samt eventuelt at planlægge en opdeling af behandlingerne til flere behandlingsomgange. Det er mere hensigtsmæssigt at lave gentagne tandbehandlinger i forbindelse med parodontose, i tilfælde hvor der skal laves flere tidskrævende behandlinger, for eksempel udtrækning af flere store tænder.
Røntgen
Røntgen er et værdifuldt hjælpemiddel i forbindelse med behandlingen af parodontose. Ved hjælp af røntgen kan udviklingen af parodontosen følges, og smertefulde tilstande, som for eksempel tandbylder, kan lettere opdages. Lidelser, hvor tanden nedbrydes indefra og forårsager smertefulde huller (FORL), som kan ramme katte, kan ligeledel opdages tidligt via tandrøngten.
Forebyggelse
Forebyggelse er den bedste måde at undgå parodontose på. Selvom nogle tænder allerede er angrebet, kan sygdommen forebygges og forhindres i at sprede sig til flere tænder. Den mest effektive måde at forbygge på, er via daglig tandbørstning. Det anbefales, at kigge katten i munden regelmæssigt.