Forgiftninger hos kat

Der findes en række af potentielt giftige lægemidler, planter og andre substanser, som katte kan støde på i deres miljø. Hvis man har mistanke om, at ens kat er kommet i kontakt med noget giftigt, bør man straks kontakte en dyrlæge.

Mange tror at katte ikke bliver forgiftet lige så tit som hunde, da hunde har ry for at spise alt. Men katte kan sagtens indtage giftige stoffer, som kan være livstruende. Her er hvad du bør vide i forhold til forgiftninger hos katte. 

Kombinationen af kattens nysgerrige sind og dens behov for at pleje sin pels og poter gør, at der er risiko for at den indtager farlige stoffer. Og hvis heldet er ude, kan det være fatalt for din firbenede ven.  

På grund af kattens relativt lille krop, den manglende evne til at nedbryde visse kemikalier og dens tendens til at skjule at noget er galt, kan det som ejer være svært at opdage, hvis katten er blevet forgiftet. 

De mest almindelige forgiftninger hos katte 

I mange tilfælde af forgiftning hos katte, kan det være svært at finde årsagen. Det er derfor vigtigt, at du holder din kat væk fra visse husholdningsprodukter, pesticider og planter. Her er en liste over ting, du skal undgå: 

Medicin til humant brug 

Giv aldrig din kat medicin udviklet til humant brug, da det er meget farligt for katte og selv mindre mængder er nok til at forårsage alvorlig sygdom eller død. Opkastning, nedstemthed og hævelser i ansigt og poter er almindelige tegn på medicinforgiftning. Hvis du har mistanke om at din kat har indtaget humanmedicin, skal du kontakte dyrlægen så hurtigt som muligt. Produkter du skal være opmærksom på er: 

  • Antidepressiv medicin 
  • Afføringsmidler 
  • Aspirin  
  • Paracetamol: Paracetamol er tilgængeligt som tabletter, heriblandt pinex og panodil. Katte mangler det enzym, der nedbryder paracetamol, og derfor er det meget giftigt for katte. Så lidt som en tablet kan være dødelig. Diagnosen kan stilles ved hjælp af blodprøver samt kendskab til indtagelse af tabletten. Behandling af paracetamolforgiftning er baseret på induceret opkastning, kul, intravenøs væske samt injektion af modgift. 

Planter 

Alle katte skal have adgang til græs, som hjælper med at fjerne ikke-fordøjelige materialer, såsom pels, fra deres mave. Har de ikke det vil chancen for at de forsøger at spise eller tygge på andre planter øges. Se efter advarsler på planternes etiketter og søg på internettet for at se billeder af planterne. Giftige planter for katte inkluderer: 

  • Tulipaner 
  • Sagopalmer 
  • Rododendron 
  • Nerie 
  • Alpeviol  
  • Liljer: Liljeplanter (også amaryllis, liljekonval m.fl.) er giftige for katte og kan føre til akut nyresvigt. I nogle tilfælde skal der kun små mængder til før, at katten får symptomer. På dyrehospitalet tager man blodprøver, urinprøver og foretager ultralyd af nyrerne. Katten behandles med induceret opkastning, kul og intravenøs væske. 

Produkter til bilen 

Det siger lidt sig selv at benzin, frostvæske og bremsevæske er dårligt for din kat. Det uheldige er at katte og andre dyr tiltrækkes af ethylenglykol i frostvæsken, kølervæske, sprinklervæske og bremsevæske. Det er sødt og lækkert at slikke på for katte. Så hold ekstra godt øje med disse væsker og vær forsigtig med hvordan du håndterer dem, da indtagelse af selv små mængder kan forårsage nyresvigt og død. 

  • Ethylenglykol: Det er meget vigtigt at søge behandling hurtigt, hvis man har mistanke om, at ens kat er kommet i kontakt med ethylenglykol. Umiddelbart efter indtagelsen kan katten få symptomer såsom kvalme, ustadighed, øget tørst og nedsat kropstemperatur. Efter ca. 12 timer vil katten udvikle symptomer på akut nyresvigt med nedsat urinproduktion og smerter i bugen. På dyrehospitalet tages blodprøver, urinprøver og ultralyd af nyrerne for at stille diagnosen. Katten behandles med ethanol som modgift til ethylenglykol. 

Pesticider 

Produkter som insekticider, rodenticider og fungicider er ikke kun farlige for skadedyrene, de er også giftige for katte. De indeholder stoffer, der kan forårsage alvorlig skade. Det samme gælder for loppebehandlingsprodukter til hunde og disse bør aldrig bruges på katte. 

  • Rotte- og musegift: Det er usædvanligt at katte rammes af forgiftning med rotte- eller musegift, eftersom de er mindre interesserede i at spise lokkemad i forhold til hunde. Katte, som jager gnavere, har tendens til at ville fange levende dyr, men det kan forekomme, at de æder en mus eller rotte, der er forgiftet. Risikoen for at katten får en så stor mængde gift, at den bliver syg, stiger med antallet af forgiftede gnavere den æder. De fleste rottegifte er baseret på stoffer, der forhindrer blodets evne til at koagulere. Der går nogle dage efter indtagelsen, før man ser symptomer på forgiftningen. Katten kan begynde at bløde fra næsen pludseligt, kaste blod op, få blodig diarré samt bløde fra slimhinderne i munden. Diagnosen stilles ved hjælp af blodprøver samt kendskab til indtagelsen. Katten behandles med vitamin K injektioner eller -tabletter for at genoprette blodets koagulationsevne. I livstruende tilfælde kan blodtransfusioner være påkrævet. 

Renoveringsprodukter 

Vær ekstra opmærksom på hvor du placerer renoveringsprodukter i huset eller på din ejendom. Hvis renoveringsprodukter sidder fast i pelsen på din kat, kan det give forbrændinger, blærer og alvorlig irritation i munden, når katten soignerer sig. Isoler derfor sin kat når du renoverer dit hjem. Renoveringsprodukter kan være: 

  • Maling 
  • Petroleum 
  • Terpentin 
  • Lak- og malingfjerner 

Andre produkter i hjemmet 

Chokolade, skopolish og fremkaldevæske er andre eksempler på produkter, der er giftige for katte. 

Algeforgiftning hos kat 

Katte vil normalt ikke drikke vand med blåalger, hvorfor det er sjældent, at de rammes af algeforgiftning. Hvis katten alligevel får algeforgiftning, er symptomerne og behandlingen svarende til algeforgiftning hos hunde. 

Her kan du læse om algeforgiftning hos hund. 

Sådan undgår du forgiftninger af din kat 

Sørg altid for at opbevare ovennævnte produkter et sted hvor din kat ikke kan nå dem. Helst et skab eller en hylde, der holdes lukket eller afskærmet. Lad aldrig emballagen eller beholderen stå indenfor kattens rækkevidde. 

Vær forsigtig når du håndterer giftige væsker og kemikalier og hvis du har spildt, så sørg for straks at fjerne det og rengøre grundigt. Afskaf planter der kan være farlige for din kat eller placer dem uden for dens rækkevidde.   

Tegn på forgiftning 

I nogle tilfælde kan det være svært for katteejere at opdage at katten er blevet forgiftet. Som ejer kender du til din kats normale adfærd, så hold derfor øje med ændringer i adfærden. Almindelige tegn på forgiftning er: 

  • Øget drikkelyst og vandladning 
  • Opkastning 
  • Sløvhed 
  • Betændelse 
  • Nedstemthed 
  • Anfald 
  • Ukoordineret bevægelse 
  • Unormalt hurtigt hjerteslag 
  • Overfladisk vejrtrækning 

I visse tilfælde findes specifikke tests til anvendelse ved mistanke om forgiftning, men i de fleste tilfælde er det nødvendigt at vide, hvad katten er kommet i kontakt med. Det er derfor vigtigt at medbringe eventuelle emballager eller planter til dyrlægen. 

Hvad skal man gøre, hvis ulykken sker 

Hvis din kat viser nogle af disse tegn, skal du kontakte din dyrlæge for rådgivning så hurtigt som muligt.  

For at mindske optagelsen af giftstoffet kan man fremprovokere katten til at kaste op ved hjælp lægemidler. Det er mest effektivt inden for 30 minutter efter indtagelse af giftstoffet. Visse stoffer, såsom ætsende stoffer, kan forårsage ætsninger i spiserøret, og man bør i disse tilfælde ikke fremkalde opkastning. 

OBS - Vi anbefaler ikke, at man i hjemmet forsøger at fremkalde opkastning med salt, da dette kan føre til saltforgiftning hos katten.  

Kulstof kan gives i form af tabletter, eller suspension kan gives for at reducere optagelsen af visse substanser gennem tarmen. Mange gange er intravenøs væskebehandling effektivt til at bortfiltrere stoffet gennem nyrerne. For visse stoffer findes specifikt modgift, som man kan give katten. 

Chancerne for overlevelse øges, jo hurtigere dyrlægepleje modtages. Ubehandlede forgiftninger vil blot medføre unødig lidelse og i værste fald døden.  

Kontakt en dyrlæge

Det kan eksempelvis være, hvis symptomerne eller anbefalingerne passer til dit dyr.
Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.