Lydtræning
Søg online, f.eks. på YouTube, efter fyrværkerilyde lavet til lydterapi - det er videoer med torden, skudlyde og fyrværkeri. Du kan også finde CD’er på nettet med lyde specifikt lavet så du kan forberede dit kæledyr på de uhyggelige lyde. Spil lydene dagligt i et trygt miljø, og skru gradvist op for volumen. Dette bør gøres over flere uger eller måneder. Ved langsomt at vænne dem til at høre disse lyde i hjemlige omgivelser kan hunde og katte lære at lydene ikke er farlige. Dette kan også gøres med dyr der er bange for tordenvejr.
Beroligende feromoner
Nogle produkter frigiver feromoner. Det er en substans med en duft som moderen udskiller og som giver hvalpe og killinger en naturlig følelse af sikkerhed. Adaptil er en syntetisk kopi af hundens naturlige feromon og man kan købe det som luftfugter(sæt det nær hundens sovested) eller som halsbånd og spray.
Til katte er der Feliway der er en syntetisk kopi af kattens feromon. Når katte gnubber sig op ad møbler markerer de området som godt og sikkert og med Feliway kan du sprede disse feromoner. Du kan få det enten som spray eller luftfugter.
Adaptil og Feriway kan berolige nogle katte og hunde, men ikke alle. Vi anbefaler derfor at teste dette 2-3 uger inden nytårsaften for at se om det har nogen effekt. Det vil ikke fjerne problemet, men det vil reducere dit kæledyrs stress-niveau.
Foder med stressreducerende egenskaber
Foder med stressreducerende egenskaber fås til både hunde og katte. Royal Canin har udviklet et foder kaldet Calm, der har en beroligende effekt. Det anbefales at begynde at fodre med Calm 2-3 uger før nytårsaften for det bedste resultat.
Lægemidler
Der findes flere præparater til hunde og katte for at lindre akut angst og frygt hos hunde udløst af lyd. Nogle er beroligende uden at fjerne angst, og disse kan ikke anbefales. Andre er designet til at reducere angst uden bedøvelse, hvilket ofte er det bedste for dyret. Tal med dyrlægen om en recept og de forskellige præparater, og hvad der passer til dig og dit dyr.
På selve nytårsaften
Efterlad ikke din hund eller kat alene hjemme, hvis de er bange for høje lyde eller fyrværkeri. Det kan forstærke ensomhed og frygt. Hvis du skal væk, skal du tage dem med. Hvis du har mulighed for det, kan det være rart at tage dit dyr med hen et sted, hvor der ikke er så meget fyrværkeri, f.eks. på hyttetur.
Din hund bør ikke være hos en anden frygtsom hund, dette kan forstærke frygten eller give en anden hund den bekræftelse at den bør blive bange.