Hvorfor får hunde leversvigt?

En hund med leversvigt har svært nedsat leverfunktion. Hunde kan få leversvigt af mange forskellige årsager, som eksempelvis bakterieinfektioner, virusinfektioner, forgiftninger eller cancer. For eksempel kan smitsom leverbetændelse og algeforgiftning medføre leversvigt hos hunden. Ældre hunde er mere disponerede, fordi leverfunktionen falder med alderen. Desuden er racer som Bedlington terrier og Dobermann pinchers mere udsatte.

 

Symptomer på leversvigt hos hunde 

  • Nedsat appetit
  • Træthed
  • Nedsat almentilstand
  • Vægttab
  • Opkast
  • Øget tørst
  • Gulfarvning af slimhinder (gulsot)
  • Væske i bughulen (ascites)

 Hvornår bør du opsøge dyrlægens?

Hvis hunden udviser tegn på en eller flere af overstående symptomer, bør du kontakte dyrlægen. Der er mange forskellige sygdomme, der kan give disse symptomer, men fælles for dem er at de er alvorlige og skal behandles. 

Hvordan diagnosticerer man leversvigt hos hund

Tilstanden kan diagnosticeres ved hjælp af en vævsprøve (biopsi) af leveren, som foretages under fuld narkose. Alternativt kan dyrlægen analysere blodprøver fra hunden, der kan fortælle noget om leverfunktionen. 

Behandlingsforløbet for leversvigt afhænger af den underliggende årsag, der først og fremmest skal behandles. Ofte omfatter behandlingen væskedrop, medicin mod kvalme og flydende ernæring efterfulgt af diæt.

Fremtiden for en hund med leversvigt er afhængig af, hvor stor skade der er på leveren. Nogle hunde bliver helt raske, mens andre hunde dør af tilstanden.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.