Start altid træningen på et trygt område, enten en lukket have eller et afgrænset område. Hvis du er i tvivl om din hund kommer, når du kalder, så kan du have en lang, tynd line i halsbåndet eller selen.

  • Fyld lommerne med LÆKRE godbidder, gerne kogt kylling, pølse eller andet ekstraordinært godt.
  • Så snart din hvalp tager kontakt til dig, så siger du enten "dygtig" eller et andet belønningsord og giver hvalpen en godbid.
  • Det er vigtigt at hvalpen forstår, hvad du belønner for, så derfor bør du altid bruge den samme "belønningsmarkør". Det kan være et ord (yes, ja, dygtig) eller klikket fra en klikker.
  • Når hvalpen har forstået at du er en kilde til tonsvis af lækre godbidder, så kan du begynde at "stikke af fra den". Så snart den følger og opsøger dig, så belønner du den. 
  • Mens hvalpen tygger godbidden, eller snuser til en græstot, kan du prøve at gemme dig bag et træ eller lignende, og så kalde på hvalpen. Når den finder dig er der stor fest med rigeligt med godbidder.
  • Jo bedre hvalpen bliver til indkaldslegen, jo sværere skal du gøre den. Start et let sted og flyt gradvist træningen ud i sværere miljøer.

Husk aldrig at skælde hvalpen ud for at komme. Heller ikke selvom den måske har haft et svinkeærinde på vejen. Hvis du skælder hvalpen ud, når den kommer til dig, så får den en negativ oplevelse. Gør i stedet indkaldet lettere, eller sørg for at hunden har en tynd snor på, så du kan forhindre den i uønsket adfærd.

God fornøjelse med træningen!

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.