5 fantastiske måder hunde forbedrer vores helbred på

Hunden er menneskets bedste ven. Men vidste du, at hunden ikke kun giver os selskab og kærlighed? Den giver os også bedre helbred på mange områder. Her er en liste over 5 fantastiske helbredsfordele, vores bedste ven giver os.

1. Hunde forebygger allergi

Studier har vist, at børn som er sammen med to eller flere hunde eller katte, har markant mindre risiko for at udvikle allergi, herunder støvallergi, kæledyrsallergi og græsallergi. De har også mindre risiko for at udvikle astma.

2. Hunde kan være godt for hjertet

The Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og the National Institute of Health (NIH) i USA har begge lavet studier af hjertefunktion hos mennesker, der har kæledyr. Deres resultater viser at kæledyrsejere viser tegn på lavere blodtryk og lavere kolesterolindhold i blodet. Undersøgelserne viste også, at folk der har haft et hjertetilfælde tidligere, kom sig hurtigere, hvis de havde kæledyr. En af årsagerne er måske at kæledyr kan mindske stress.

 

3. Hunde giver motivation til motion 

Hunde er altid klar til en god gåtur eller lidt leg. Deres glade væsen på gåture eller løbeture er motivation i den reneste form. På en måde har man sin egen personlige træner, når man har hund. Motion sænker stress og er godt for kredsløbet og den generelle sundhed - både for dig og din hund.

4. Hunde kan modvirke ensomhed og tristhed

På dage, hvor man føler sig lidt trist eller ensom, så er vores bedste ven der altid med ubetinget kærlighed. Det er en af grundene til at mange institutioner som plejehjem og skoler, har terapihunde på besøg.

5. Hunde hjælper os med at være sociale

Hvad enten du tager en gåtur gennem nabolaget eller besøger din lokale hundeskov, så er hunden altid en mulighed for at møde nye mennesker. Hunde bringer nye relationer ind i vores liv, og dermed mindsker hunde også risikoen for ensomhed. 

Når man møder andre hundemennesker, har man altid et samtaleemne i hundene.

Kontakt en dyrlæge

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.