Er du blevet hvalpeejer? ūüėĽ

Download vores Hvalpe-guide, og tilmeld dig vores månedlige emails om hvalpe, så fortæller vi dig alt, du har brug for at vide! Tilmeld dig her!

Behandling med kemoterapi af hunde og katte

Visse former for cancer kan behandles med cytostatika eller kemoterapi. Formålet med cytostatikabehandling er, at hunden eller katten skal blive symptomfri og have det godt, både under og efter cytostatikabehandlingen - og så længe som muligt derefter.

Dyr, som får kemoterapi, har det som regel godt under hele behandlingsperioden. Det er ofte humane præparater, som anvendes til dyr og mennesker, men det er usædvanligt, at dyr rammes af bivirkninger. Dette skyldes dels doseringen, dels at hunde og katte ganske enkelt tåler midlerne bedre. Pelsens vækst styres også anderledes end hos mennesker, og dyr taber derfor ikke håret på samme måde.

Behandling med cytostatika

Cytostatika er en gruppe af medicin, som gives på forskellige måder og har forskellige egenskaber. Nogle gives i tabletform og andre som injektion under huden eller direkte i blodet. Fælles for alle virkningsmekanismerne er, at medicinerne påvirker hele kroppen, og frem for alt har effekt på celler, som har aktiv celledeling.

Derfor påvirkes blandt andet mavesækken og tarmenes slimhinder, hvilket kan give symptomer i form af nedsat appetit, opkast og diarré. På samme vis påvirkes bloddannelsen i knoglemarven og på grund af dette, skal blodprøver kontrolleres jævnligt.

I de fleste tilfælde, hvor cytostatika anbefales som behandling, eller som del af en behandling, anvendes ”pulsbehandling”. Det betyder som regel, at patienten får en behandling hver tredje uge, 3-6 gange.

I tilfælde af cancerformer med ondartede, hvide blodlegemer er behandlingsskemaet tættere, med 1, 2 eller 3 uger mellem besøgene. Hunden eller katten bor hjemme hele tiden, kommer ind til den bookede tid og får efter en blodprøvekontrol sin behandling, for siden at tage hjem igen. Besøget plejer at vare nogle timer. Derhjemme skal man være ekstra opmærksom de første døgn i forhold til  nærkontakt med dyret og dets kropsvæsker. Du får mere information om dette, hvis det er aktuelt.

Dyrets kost afhænger af hvilket præparat, der anvendes, dyrets størrelse, hvilke blodprøver der skal kontrolleres og hvor ofte, samt på hvilken måde den anbefalede medicin skal gives.

De forskellige forsikringsselskabers vilkår adskiller sig en del, og du bør undersøge, hvad dit dyrs sundhedsforsikring angiver i forhold til behandling med cytostatika.

Kontakt en dyrlæge

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.