Sommer, Sol og Slanger

Hugormen er Danmarks eneste giftige slange, og de er aktive fra marts/april - oktober. Langt de fleste hunde og katte, der bliver bidt af hugorme, overlever, men i værste fald kan biddet være livstruende og kræve langvarig behandling.

Hvis hunden eller katten bliver bidt, sprøjter hugormen gift ind i dyret. Da alle dyr får sprøjtet ca. 30 mg gift i sig, er forgiftnings-symptomerne hos mindre hunde som regel kraftigere, end ved  større hunde.  

Symptomerne på et hugormebid er:

  • 2 bidemærker lige ved siden af hinanden
  • Hævelse i området omkring biddet
  • Giften kan bevirke at hundens røde blodlegemer sprænges og de fleste hunde vil efterfølgende udvikle gulsot.
  • Hunden kan ragere så kraftigt på giften at den udløser et anafylaktisk chok

I tilfælde af anafylaktisk chock ses hurtig og svag puls, blålige eller blege slimhinder, kold hudtemperatur på specielt ører og poter, kramper, uro og angst. Nogle dyr dør af biddet.

Hunde bliver typisk bidt enten omkring snuden, fordi de er nysgerrige og snuser til hugormen, eller i benet, fordi de er uheldige og træder på den. 

Det er vigtigt at tage kontakt til en dyrlæge hurtigst muligt, hvis du har mistanke om, at din hund eller kat er blevet bidt af en hugorm. Dette gælder også, selvom dyret ikke umiddelbart virker påvirket af biddet. Ved mistanke om bid gælder det om at holde dyret i ro, for at mindske spredning af giften i kroppen. Tidligere har kortison været brugt til behandling, men nyere undersøgelser stiller spørgsmålstegn ved brugen af denne steroid-behandling, så tal med dyrlægen inden brug.

Læs mere her.

Flere nyheder

  • Husk refleks når mørket falder på!

    Når dagene bliver kortere og mørket falder på, bliver det endnu vigtigere at bruge refleks på aftenturen. Uden refleks bliver både du og dine kæledyr næsten usynlige i mørket, hvilket kan føre til farlige situationer.
      Læs mere
    • Skal du rejse udenlands med hund eller kat?

      I lande uden for Danmark findes mange sygdomme, som vi ikke kan beskytte vores kæledyr mod. Hvis en hund eller kat bliver smittet i udlandet, er der risiko for, at behandlingen bliver vanskelig, og at den endda kan smitte til dyreejeren. Her får du en række gode tips til både før og efter rejsen.
        Læs mere
      • "Hug Your Dog Day!" og andre mærkedage

        I løbet af et år findes der mange særlige mærkedage for at skabe opmærksomhed om forskellige emner. Nogle har et mere seriøst budskab end andre. Og dyreverdenen er ingen undtagelse, når det gælder mærkedage.
          Læs mere
        Luk

        Opdater siden

        Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.