Generelt
Lidelsen medfører en forøget produktion af et stofskiftehormon (T4). I langt de fleste tilfælde skyldes hyperthyreoidisme en godartet svulst i skjoldbruskkirtlen. I 1-2 % af tilfældene er svulsten ondartet.
Sygdommen kan ramme katte i alle aldre, men ses oftest hos katte over 8 år. Lidelsen er den mest almindelige hormonelle lidelse hos ældre katte. Generelt er huskatte mere udsat for at få sygdommen end racekatte.
Symptomer
Skjoldbruskhormonet er et meget vigtigt hormon, som regulerer kroppens stofskifte. En øget mængde skjoldbruskkirtelhormon vil medføre symptomer som:
- Vægttab på trods af en øget appetit
- Opkast og diarre
- Øget drikke- og urineringslyst
- Ændringer i pelskvaliteten
- Ændret adfærd (ses ofte som rastløshed og aggresivitet)
Diagnose
De fleste tilfælde at hyperthyreoidisme kan diagnostiseres med en blodprøve, hvor thyreoideahormonet (T4) måles. Hos enkelte patienter kan denne værdi være meget tæt på normal, hvorfor yderligere undersøgelser må udføres før mistanken om hyperthyreoidisme kan be- eller afkræftes.
Det er ikke ualmindeligt, at hjertet også bliver påvirket af den øgede hormonproduktion. Hvis der ved den kliniske undersøgelse findes at hjertet er påvirket, kan det blive nødvendigt at undersøge dette ved en røntgen og/eller ultralydsundersøgelse.
Mange gange foretages en general blod- og urinprøve sammen med måling af T4, for at udelukke andre sygdomme.
Ubehandlet vil symptomerne med tiden forværres. Med korrekt behandling vil symptomerne kunne normaliseres og på lang sigt vil katten kunne leve et normalt liv.
Behandling
Der findes i dag fire effektive behandlingsmetoder:
- Der findes et kommercielt foder, som har et kraftigt reduceret jod-indhold. Jod er en af byggestenene i stofskiftehormonet T4. Ved at reducere mængden af jod kan kroppen ikke producere så meget stofskiftehormon. Vælges denne behandlingsmetode kræves det, at katten ikke får andet at spise end dette foder.
- Der findes en tablet, som enzymatisk reducerer dannelsen af stofskiftehormonet. Denne behandling er relativ sikker og katten kan spise hvad den vil. Dog er det vigtigt at gøre sig klart, at tabletten skal gives 1-2 gange i døgnet resten af kattens liv. Desuden kan medicinen have bivirkninger som nedsat appetit, vægttab og opkast og hos meget få katte kan der ses blodmangel. Bivirkningerne opleves oftest inden for de første tre måneder efter opstart på behandlingen. Derfor anbefales kontrolblodprøver i denne periode.
- Den tredie metode går ud på kirurgisk at fjerne den syge halvdel af kirtlen. Den kirurgiske procedure er vanskelig, men ofte succesfuld. Efter det kirurgiske indgreb er der risiko for, at en ny knude kan opstå i den modstående halvdel af kirtlen eller i et omkringliggende kirtelvæv, som ligger uden for den egentlige skjoldbruskkirtel, men som også producerer stofskiftehormonet.
- For det fjerde kan lidelsen behandles med radioaktivt jod. Det radioaktive jod koncentreres i skjoldbruskkirtlen, hvor det ødelægger det unormale kirtelvæv. Metoden er meget sikker, men kræver indlæggelse på et dyrehospital, som er godkendt til proceduren.