Malignt lymfom hos hund

Malignt lymfom hedder på dansk lymfeknudekræft og er, som ordet siger, kræft i kroppens lymfeknuder, nærmere bestemt i lymfeknudernes celler der hedder lymfocytter. Det er en kræftform der forekommer i alle aldre, men er mest almindelig hos midaldrende og ældre hunde. Ved den mest almindelige form for malignt lymfom er kroppens lymfeknuder omdannet til tumorer, og vil typisk være markant forstørrede. Alle organer kan påvirkes, såsom lever, milt, tarm, hud, etc. Malignt lymfom er mere almindelig hos visse hunderacer.

Symptomer

Typisk vil en eller flere lymfeknuder være forstørrede. Hunden kan opføre sig helt normalt, men ofte vil ejer opleve, at den er stille, nedstemt og ikke spiser så meget som den plejer.

Lymfeknuder findes mange steder i kroppen, bl.a. i bug- og brysthule, men også mere yderligt som f.eks. på halsen, i armhulerne og på bagbenene, hvor de kan mærkes som små faste hævelser under huden. Lymfeknuder kan blive forstørret andre årsager end kræft, f.eks. vil en infektionstilstand kunne føre til forstørrede lymfeknuder.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved mistanke om malignt lymfom, vil dyrlægen foretage en grundig og tilbundsgående undersøgelse af din hund, kaldet en onkologisk udredning. Ud over en almindelig klinisk undersøgelse, vil der typisk blive udtaget en nålebiopsi fra en af de forstørrede lymfeknuder. Ved hjælp af en tynd kanyle, suges nogle celler ud af en forstørret lymfeknude. Cellerne farves og mikroskoperes. Herved vil din dyrlæge ofte kunne stilled diagnosen. Herudover vil det være nødvendigt med urin- og blodprøver og en billeddiagnostisk undersøgelse med f.eks. røntgen, ultralyd og/eller CT-scanning. Det gøres for at få et overblik over, hvor udbredt kræften er i kroppen.

I AniCura arbejder flere specialister i onkologi. Vi har stor erfaring i både at undersøge, vurdere og behandle kræftsygdomme. Derudover har vi også stor erfaring i forebyggelse og håndtering af potentielle komplikationer og bivirkninger.

Behandling

Når diagnosen er stillet, afgør hundeejer sammen med onkologidyrlægen hvilken form for behandling, der passer til deres hund og situation. Hvis dyrlægen ikke har erfaring i behandling af malignt lymfom hos hunde, vil man typisk blive henvist til en veterinær onkolog.

Kemoterapi er den absolutte mest effektive og foretrukne behandingsform. En stor procentdel af hunde med malignt lymfom responderer meget godt på kemoterapi og vil ofte kun have forbigående bivirkninger som appetitløshed, diarré og evt. opkastniger 1-2 døgn efter en behandling.

Der findes flere forskellige metoder man kan give kemoterapi på. Disse kaldes for protokoller – en slags opskrift man følger, med en række behandlinger der gives, enten i form af tabletter eller flydende medicin direkte i en blodåre som et drop.

En af de mest effektive protokoller består af flere forskellige kemoterapeutika (cellegifte), som gives på skift, typisk med én ugers mellemrum. Herved angriber man kræftcellerne på forskellig måde, og opnår at så mange kræftceller som muligt går til grunde. Denne behandlingsplan strækker sig over typisk 11 uger. Efter endt behandling, anbefales regelmæssig kontrol, således at et eventuel tilbagefald opdages i tide, så ny behandling kan sættes i gang.

Binyrebarkhormoner (Glukokortikoider, Prednisolon) indgår i flere behandlingsprotokoller, og bør ikke anvendes alene inden en evt. kemoterapi opstartes, da de hurtig vil kunne udvikling af resistens over for de forskellige kemoterapeutika, og dermed nedsætte, eller i værste fald, helt udelukke effekten af kemoterapien.

Formålet med kemoterapi er, at hunden bliver symptomfri og kan leve et godt hundeliv, både under og efter kemoterapi, og så længe som muligt. Alvorlige bivirkninger vil selvfølgelig ikke kunne accepteres, hvorfor en hund i kemoterapi følges tæt med blodprøver, for at justere dosis af kemoterapien så bivirkninger minimeres. Dette betyder dog på den anden side, at man ikke kan give så høje doser, at kræften vil forsvinde for altid. Hensigten er således ikke helbrede for enhver pris, men derimod sikre, at hunden kan leve et godt hundeliv med høj livskvalitet i den periode hvor kræften kan holdes nede.

Bivirkninger

Ingen kemoterapi er helt uden risiko. Som nævnt tidligere, er der er altid en vis risiko for f.eks. mave- og tarmproblemer med kvalme og opkastning/diarré, men også risikoen for lavt antal hvide blodlegemer og dermed øget modtagelighed for infektion. Andre bivirkninger kan forekomme, men er sjældne. Hvor stor risikoen er, afhænger af det anvendte præparat, og den dosis der anvendes. Halvdelen af ​​de hunde der kommer i kemoterapi får dog ingen nævneværdige bivirkninger overhovedet.

Prognose

Ubehandlet vil malignt lymfom hurtigt brede sig i hundens krop og overlevelsestiden vil typisk kun være omkring seks uger fra det tidspunkt hvor diagnosen blev stillet.

Hvis ejeren i stedet vælger at behandle hunden med kemoterapi (kemoterapi), vil omkring 85% af hundene var helt fri for symptomer inden for et par dage efter behandlingens start og overlevelse er ca. 10-12 måneder. Omkring én ud af fem hunde er stadig i live og symptomfri efter 2 år. Da kræften sjælendt kan helbredes men kun sættes i bero, vil mange hunde få tilbagefald af sygdommen.

Hvis man derimod har besluttet ikke at lade hunden få kemoterapi, kan binyrebarkhormoner sommetider gives som lindrende behandling. Overlevelsetiden vil typisk være max. 3-4 måneder hvis behandlingen udelukeknde foretages med binyrebarkhormoner.

Hvis beslutninger om kemoterapi er taget, er der som nævnt flere forskellige behandlingsprotokoller man kan vælge at anvende, og som onkologen vil anbefale en af, bl.a. ud fra hvor fremskreden sygdommens er, hundens størrelse og temperament og ejers økonomi. Disse behandlingsprotokoller er mere eller mindre omfattende, og derfor varierer de også i pris, antallet af besøg, effektivitet, prognose og risiko for bivirkninger.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.