Hjertesvigt kan defineres som venstresidig hjerteinsufficiens / ”backwards failure”, hvor væske ophobes i forskellige dele af kroppen f.eks. lungerne, eller højresidig hjerteinsufficiens / ”forward failure”, hvor det normale blodtryk ikke kan opretholdes.
Venstresidig hjerteinsufficiens (også kaldet kongestiv hjerteinsufficiens) er den hyppigste form for hjertesvigt, som ofte fører til ophobning af væske i lungerne (lungeødem) og i sjældne tilfælde væske i brysthulen, uden for lungerne (hydrothorax), i bughulen (ascites) eller væske i hjertesækken (hydropericardium).
Hunde får sjældent væskeophobninger (ødem) i ekstremiteterne ved hjertesvigt, som mennesker gør.
Årsag
Nedsat hjertefunktion forårsager, at blodet ikke løber optimalt gennem venerne, som løber fra kroppens organer til hjertet. Det medfører, at trykket i venerne øges og væske fra blodkarrene trænger ud i det omgivende væv (”backwards failure”).
Nedsat hjertefunktion kan også resultere i, at der ikke pumpes en tilstrækkelig mængde blod fra hjertet ved hver kontraktion til at kunne opretholde et normalt blodtryk (”forward failure”).
Den nedsatte hjertefunktion kan skyldes forskellige hjertesygdomme, misdannelser, en utæt hjerteklap, hjertemuskelsygdomme og uregelmæssig hjerterytme (arytmi). Symptomerne ved hjertesvigt er normalt de samme uanset årsagen.
Normalt er det hjertets venstre side, der svigter, hvilket forårsager at væske hobes op i lungerne eller brysthulen. Hvis det derimod er hjertets højre side, der er ramt, ophober væsken sig især i bughulen og i bugorganerne.
Symptomer
De mest almindelige symptomer på hjertesvigt er væske i lungerne, som kaldes lungeødem, hvilket medfører, at patienten kan have svært ved at få luft. For at kompensere for den reducerede iltoptagelse forsøger hunden at hyperventilere eventuelt med kraftfulde mavebevægelser eller i værste fald med åben mund, udstrakt hals og blå tunge (cyanose). Hvis tilstanden ikke behandles hurtigst muligt, kan hunden blive kvalt, hvilket er yderst smertefuldt og kan ende fatalt.
Hjertesvigt kan også forårsage væskeophobninger andre steder i kroppen. Hvis større mængder væske ophobes i brysthulen, giver det også anledning til vejrtrækningsproblemer. Væskeophobning i hjertesækken fører til komprimering af hjertet, og forringer dets evne til at pumpe tilstrækkeligt, hvilket kan forårsage væske i bugen og undertiden kollaps.
Væskeophobning i bugen er ikke lige så akut som væske i lungerne, brysthulen eller hjertesækken, men den oppustede mave kan være generende for patienten og trykke mod lungerne, så de ikke har plads til at udføre deres arbejde optimalt.
Nedsat hjertefunktion kan medføre træthed og nedsat lyst til motion. Kronisk hjertesvigt kan også føre til afmagring. Pludselig død hos patienter med hjertesvigt indtræffer sandsynligvis på grund af alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen (arytmi).
Mange hunde med hjertefejl hoster, men det kan diskuteres, om hvorvidt hosten er forbundet med hjertesvigt. Ofte opstår hosten, da hjertet er så forstørret, at det trykker på de store bronkier eller hvis hunden har en sygdom i luftvejene samtidigt med hjertesvigt.
Hvad kan man selv gøre?
For at undgå at købe et dyr, som i forvejen lider af en hjertesygdom, bør du som køber bede om en attest, der bekræfter, at dyret har været dyrlægekontrolleret for nyligt uden nogle tegn på hjertesygdomme.
Eftersomde fleste hjertesygdomme ikke er medfødte, men opstår senere i livet, er det hensigtsmæssigt at få dyrlægen til at lytte til hundens hjerte et par gange årligt, så en eventuel hjertemislyd eller en unormal hjerterytme, som giver mistanke om hjertesygdom, kan opdages.
Hvis du ved, at din hund lider af en hjertesygdom, skal du altid være opmærksom på tegn, der kan tyde på hjertesvigt. Hvis hunden allerede får hjertemedicin, er det vigtigt at følge dyrlægens anvisning. Det er især vigtigt at huske at give væskedrivende midler, da hunden ellers hurtigt kan udvikle hjertesvigt. Motion er fordelagtigt, men man skal være opmærksom på, hvor meget motion en syg hund kan tåle, hvilket kan variere fra dag til dag.
Mange hunde med hjertefejl kan føle sig dårligt tilpas ved varme, hvorfor gåture helst skal tages i de køligere timer af dagen, hvis vejret er godt. Undgå at hunden bliver overvægtig, da det fører til en øget arbejdsbelastning for hjertet og forværrer vejrtrækningskapaciteten.
Hvornår bør dyrlægen opsøges?
En sund hund trækker ikke vejret mere end 30 vejrtrækninger / minut i hvile. En hurtigere vejrtrækning kan tyde på lungeødem. Ved alvorlig hjertesvigt kan tydelig åndenød opstå, hvor hunden trækker vejret med åben mund og måske i værste fald får et blågråt skær på slimhinderne i munden (cyanose). Besvimelse, kollaps og træthed kan også være tegn på hjertesygdomme.
Hvis du bemærker nogle symptomer, som du frygter kan tyde på hjertesvigt, bør du straks kontakte dyrlægen. Du skal ikke vente til efter weekenden eller næste morgen. Det er især vigtigt, når der er tale om en påvirket vejrtrækning, bevidsthed eller almentilstand. Jo tidligere hundens behandles, jo mindre lider hunden, og jo større er chancen for, at man kan behandle tilstanden, inden det er for sent.
Diagnostik
For at kunne diagnosticere lungeødem skal hunden røntgenundersøges. Væske i brysthulen eller bughulen kan både ses med røntgen og ultralyd. Væske i hjertesækken kræver ultralyd for at kunne stille en sikker diagnose.
Nogle dyr oplever flere hjerteslag (arytmier) i hjertet, hvilket kan bidrage til hjertesvigt. Ofte, men ikke altid, kan dyrlægen høre en arytmi med et stetoskop. Hvis dyrlægen mistænker en arytmi, er EKG nødvendigt for at påvise den unormale tilstand og for at afgøre hvilken type arytmi, der er tale om.
For at kunne undersøge selve hjertets funktion kræves en ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi), men i akutte tilfælde udføres undersøgelsen først, når hundens vejrtrækning er forbedret.
For at kunne finde frem til mulige sygdomme, der har udløst hjerteproblemer eller forringet hjertefunktionen, kan yderligere undersøgelser være nødvendige.
Behandling
Behandlingen tilpasses altid individet afhængigt af typen og alvorlighedsgraden af hjertesygdommen, der forårsager symptomerne. Hos dyr er det kun få hjertemisdannelser, der kan opereres. Operationer, som ville kræve en hjerte-lunge-maskine samt en tilstopning og efterfølgende åbning af hjertet, udføres normalt ikke på dyr. Langt størstedelen af hjertepatienter, der har behov for behandling, behandles med medicin.
En patient med hjertesvigt kræver konstant overvågning, da tilstanden er livstruende og kan forværres pludseligt. Hvis symptomerne er milde, kan behandling i hjemmet være tilstrækkeligt, men ved betydelig åndedrætsbesvær anbefales det, at hunden indlægges på dyrehospitalet.
Ved akut lungeødem er det vigtigt at mindske stressfaktorer. Hunden skal holdes forholdsvis stille. Ofte tilfører man hunden ilt via et iltbur, en iltmaske eller en slange i næsen. En mindre dosis af beroligende medicin kan være nyttigt til at mindske angst og stress.
Hovedformålet med behandling af lungeødem er at fjerne væsken, der er ophobet i lungerne. Det gøres ved injektion af væskedrivende medicin, som gives intravenøst direkte i blodåren enten som drop eller gradvist hver anden time afhængigt af resultatet og behovet. Effekten af behandlingen vurderes løbende, og afhængigt af resultatet bestemmes hvor meget medicin, der er nødvendigt.
Hvis patienten har en alvorlig arytmi, som bidrager til hjertesvigtet, skal det også behandles akut. Afhængigt af typen og alvorlighedsgraden findes forskellige injektionsvæsker eller tabletter at vælge imellem. Sommetider må flere forskellige lægemidler afprøves efter hinanden eller kombineres afhængigt af effekten.
Når tilstanden forbedres og anses som værende stabil, hvilket normalt tager to til tre døgn, får dyreejeren tabletter med hjem til at fortsætte behandlingen hjemmefra. For et optimalt resultat kræves ofte kombinationer af forskellige lægemidler, og behandling er næsten altid livslang. Aktuel medicin er væskedrivende midler, blodtryksænkende midler og lægemidler, der øger hjertets evne til at pumpe blodet rundt. Undertiden er det nødvendigt at give medicin, som stabiliserer hjerterytmen.
Væske i bugen behandles på samme måde som lungeødem, men tilstanden er ikke lige så akut, eftersom det ikke giver risiko for kvælning, og behandlingen kan ofte udføres i hjemmet.
Væske i hjertesækken kan i alvorlige tilfælde kræve, at man driver væsken ud ved at punktere hjertesækken.
Et opfølgende kontrolbesøg foregår normalt efter et par uger. Ved besøget vurderes behandlingsresultatet og medicinen justeres eventuelt. Derefter bør hunden komme til kontrol en til to gange årligt, forudsat at tilstanden er stabil.
Desværre har de fleste hjertesygdomme tendens til at forværres med årene. Når man når et tidspunkt, hvor medicinen er ikke længere er i stand til at give hunden en god livskvalitet, kan man blive nødt til at lade hunden sove ind for at undgå, at den lider. Hvis hjertesvigt opstår, kan man håbe på at kunne give hunden et godt liv i nogle år mere ved hjælp af medicinering.