Årsag
Hjertefejl kan inddeles i to kategorier: Medfødte hjertefejl, som er medfødte misdannelser, og erhvervede hjertefejl, som opstår senere i livet. Både medfødte og erhvervede hjertefejl kan være arvelige.
Eksempler på de mest almindelige medfødte hjertefejl er:
- Septum defekt (forkammer- eller hjertekammer-septumdefekt): hul i skillevæggen mellem højre og venstre hjertekammer eller højre og venstre forkammer
- Dysplasi (mitral- eller trikuspidal-dysplasi): misdannet hjerteklap mellem forkammer og hjertekammer på venstre eller højre side
- Stenose (aorta eller pulmonal-stenose): forsnævring af hovedpulsåren (aorta) eller lungepulsåren (lungearterien), der er forbundet til hjertet.
- PDA (Persisterende Ductus Arteriosus): åben kanal mellem aorta og lungepulsåren, som ellers normalt lukkes i forbindelse med fødslen.
Der findes også andre mere sjældne misdannelser. Misdannelserne kan have forskellige komplikationer og forskellige prognoser. Nogle gange kan der forekomme forskellige misdannelser hos samme patient. Visse racer er mere disponerede for visse typer af misdannelser i hjertet.
De mest almindelige erhvervede hjertesygdomme er:
- Myxomatøs Mitralklap sygdom (endokardiose): fortykkede og utætte hjerteklapper mellem forkammer og hjertekammer. Som regel er det mitralklappen, som er placeret på venstre side, som er utæt. Sygdommen rammer oftest små midaldrende hunderacer. Man har kunne konstatere arvelige faktorer hos eksempelvis Cavalier King Charles Spaniel, som er en af de racer, der er disponeret for sygdommen.
- Kardiomyopati (hjertemuskelsygdom):
- HCM (hypertrofisk kardiomyopati): fortykket skillevæg i venstre hjertekammer. Sygdommen rammer næsten udelukkende katte, men er i undtagelsestilfælde set hos hunde. Hos mennesker findes en lignende sygdom, hvor man har identificeret mere end 450 forskellige mutationer, der forårsager HCM.
- DCM (dilateret kardiomyopati) Hjertemusklen, især i det venstre hjertekammer, bliver svækket og trækker sig ikke normalt sammen, hvilket forårsager et forstørret hjerte. Sygdommen forekommer oftest hos store hunderacer og ses sjældent hos små hunde. På trods af at DCM har arvelige faktorer, findes der andre mulige, men mindre almindelige årsager til sygdommen såsom nedsat skjoldbruskkirtelfunktion eller kemoterapi (cellegiften cytostatika).
Der findes også et mindre antal hunde, der har hjertemislyde, uden at man kan påvise hjertefejl. Hjertemislyd kan skyldes, at hjertet pumper usædvanlig kraftfuldt eller at der optræder forandringer, der er så milde, at man ikke kan registrere dem med ultralyd.
Symptomer
De mest almindelige tegn på hjertesygdomme er hjertemislyde. I tilfælde af en medfødt misdannelse vil der oftest allerede være hjertemislyde hos hvalpen. I mange tilfælde er hjertemislyden mild i begyndelsen og bliver mere fremtrædende i takt med, at hjertet vokser. I enkelte tilfælde kan hjertemislyden blive mildere eller forsvinde helt.
De fleste patienter med DCM har hjertemislyde, da hjertet er forstørret og udvidet (dilateret). Hjerteklapperne trækkes fra hinanden og ikke kan nå hinanden længere, hvorved lækage og dermed hjertemislyd opstår.
Myxomatøs Mitralklap sygdom er kraftig nok til, at individets hjertemislyd altid kan høres. I begyndelsen er mislydene milde og kan være svære at opfange, men i takt med at hjerteklapslækagen tiltager, øges hjertemislydens intensitet også.
At have hjertemislyd betyder dog ikke, at hunden nødvendigvis føler sig syg.
Hvis hjertefejlen er alvorlig nok, kan den give forskellige symptomer såsom svaghed, besvimelse (ofte i forbindelse med anstrengelse), vejrtrækningsproblemer eller afmagring. Du kan læse mere om symptomerne under ”hjertesvigt”.
Nogle hunde lever med hjertesygdomme gennem hele livet uden at opleve nogle symptomer.
Hvad kan man selv gøre?
Inden man køber en hund, bør man sikre sig, at den er dyrlægekontrolleret, og at den ikke har tegn på hjertesygdomme.
Raceklubber kan oplyse, om den specifikke race er særligt udsat for bestemte hjertesygdomme. I så fald findes bekæmpelsesprogrammer for avlsdyr, og man bør derfor undersøge forældrenes tilstand, inden man beslutter sig for at købe en hvalp. For Cavalier King Charles Spaniels findes et centralt bekæmpelsesprogram for Myxomatøs Mitralklap sygdom. Herudover tester de fleste Dobermann-opdrættere for DCM.
Det er hensigtsmæssigt, at få dyrlægen til at lytte til hundens hjerte nogle gange om året for at sikre sig, at der ikke er opstået hjertemislyde, der ikke eksisterede tidligere.
Hvornår bør dyrlægen opsøges?
Hvis en hjertemislyd eller andre symptomer vækker mistanke om hjertesygdom hos din hund, anbefaler vi en hjerteundersøgelse hos en special uddannet kardiolog. Hvis din egen dyrlæge ikke har den nødvendige kompetence, kan han eller hun henvise til en specialist, som undersøger og rådgiver om behandling og opfølgning. Eftersom mange hjertesygdomme forværres med årene er det almindeligt, at man udfører løbende undersøgelser årligt for at vurdere, om behandlingen bør fortsættes.
Hvis symptomerne giver mistanke om hjertesvigt (hurtig vejrtrækning i hvile - mere end 30 åndedrag per minut, åndenød, kollaps eller påvirket almentilstand), skal du straks kontakte dyrlægen, da tilstanden kan være livstruende.
Hvis du planlægger at bruge din hund til avl, skal du sikre dig, at den ikke har hjertemislyde.
Diagnostik
Ved en hjerteundersøgelse lytter man altid til hjertet med et stetoskop (auskultation). Desuden udfører dyrlægen ofte ultralyd (ekkokardiografi) og sommetider røntgen, elektrokardiografi og blodprøver afhængigt af symptomerne.
Behandling
Mange patienter med hjertefejl behøver ikke behandling, i hvert fald ikke i et tidligt stadie.
Få hjertefejl kan behandles kirurgisk. Det gælder forsnævring af hjerteklapperne i lungepulsåren (pulmonalstenose), hvor dyrlægen lægger et kateter til hjertet og udvider forsnævringen med en lille oppustelig ballon. I tilfælde af PDA (persisterende ductus arteriosus) kan dyrlægen ligeledes lægge et kateter og sætte en "prop" i kanalen, der skulle have været lukket i forbindelse med fødslen. Man kan også behandle PDA, ved at åbne brystkassen og straks ligere karet over hjertet. Denne fremgangsmåde er dog mere omfattende og smertefuld for patienten og indebærer en længere rekonvalescens. Procedureren med kateterisation forårsager kun minimale sår, men kræver særlige kompetencer og erfaring. Disse indgreb udføres på AniCura Djursjukhuset Albano i Stockholm, og du kan bede din dyrlæge om at henvise dertil, hvis du vil have hjælp. Generelt set er det bedst at udføre disse indgreb så tidligt som muligt, før sekundære forandringer opstår i hjertet.
De fleste patienter, som har behov for behandling af hjertefejl, får medicin. Behandlingen er tilpasset til det enkelte individ afhængigt af typen og graden af hjertefejl samt hvilke symptomer, der optræder. Behandlingen skal muligvis modificeres med tiden, hvis hjertefejlen forværres. For at kunne bedømme dette er regelmæssige kontrolbesøg nødvendige.
Prognosen er meget varierende for de forskellige hjertepatienter. Desværre kan hjertefejl blive så alvorlige, at man trods behandling ikke kan give katten eller hunden en god livskvalitet. Dette gælder især ældre individer, men også yngre individer med medfødte hjertefejl. I så fald kan man af dyrevelfærdsmæssige årsager blive nødt til at lade sin ven sove ind.