Skaden
Skaderne kan være mere omfattende under huden end hvad der umiddelbart kan ses udefra. I forbindelse med skaden kan der opstå store lommer mellem hud og underhud, selvom der kun kan ses et lille hul i huden. Bidskader kan desuden medføre knusningsskader i huden, underhuden og af og til i muskulaturen. Nogle gange bliver hunden så svært skadet, at tilstanden bliver livstruende, det gælder især mindre hunde.
Symptomer
I løbet af nogle timer efter biddet opstår der som regel hævelse og smerte. Mange hunde bliver nedstemte, mister appetitten, og nogle hunde får feber. Ved bid i ansigtet kan der forekomme øjenskader og nerveskader. Bid på benene kan beskadige muskler, sener og i værste fald forårsage frakturer (brud). Ved bidskader tæt på et led, kan infektionen spredes til leddet.
Bugen (maven) er et sart område, og bidskader her kan have alvorlige følger, så som brok, indre blødninger, tarmskader og bughindebetændelse. Bid i brystkassen kan medføre lækage af luft ind i brysthulen, hvilket gør, at lungerne klapper sammen, idet undertrykket i brysthulen forsvinder. Hunden kan da få vejrtrækningsproblemer og situationen kan hurtigt blive kritisk.
Behandling hos dyrlægen
Alle bidsår skal betragtes som inficerede sår, idet hunde og katte normalt har en rig bakterieflora i huden. Afhængig af skadens omfang bliver såret renset og inspiceret omhyggeligt i sedation (det vil sige ved brug af beroligende medicin) eller narkose (bedøvelse).
Bidsår, der gennemtrænger huden, sonderes med en metalsonde, som dyrlægen bruger til at undersøge for, om der er større lommedannelser under huden, eller om der er sket dybere skader til bryst- eller bughule.
De mest almindelige bidskader sker i hud og underhud. Ved bidskader over- eller i nærheden af led, punkteres leddet for at udelukke, eller påvise, en eventuel infektion i leddet. Ved en eventuel spredning skylles leddet, nogle gange gentagne gange, med saltvand, for at forsøge at forhindre bakterietilvækst.
I de fleste tilfælde sys bidsår ikke. De bør derimod holdes åbne, så sårvæsken kan komme ud, og såret kan hele indefra. Behovet for antibiotika vurderes ud fra det enkelte tilfælde. Hunde med bidskader har som regel brug for en form for smertebehandling.
Ved lommedannelser, der er dybere end nogle få centimeter, skal såret dræneres ved hjælp af et dræn (dræneringsslange) af et blødt materiale, der føres ind i sårhulen, og sys fast i sårkanten. Hvis sårlommerne under huden er store, kan det nogle gange være nødvendigt med flere dræn for at undgå infektion, og for at sårhulen skal hele. Drænene skal normalt blive siddende i 3-4 dage. Hvis de sidder for længe kan de forstyrre sårhelingen.
Hvis der er opstået en byld, og denne er sprunget af sig selv, bør såret ofte også dræneres. Ellers er der risiko for, at såret kun heler på overfladen, og der vil da dannes en ny byld, idet infektionen under huden stadig er tilstede.
Hvad kan man selv gøre?
Undersøg hunden grundigt efter episoden. Skaderne kan være svære at opdage på hunde med meget pels. Det kan være en fordel at klippe pelsen væk omkring såråbningen for at kunne holde såret rent, og for at kunne følge med i helingen. Der bør altid anvendes en skærm for at undgå, at hunden slikker i såret.
Lettere bidskader kan nogle gange hele selv, især hvis de renses og holdes åbne så eventuel sårvæske kan komme ud.
Hvornår bør dyrlægen opsøges?
Dyrlægen bør opsøges hvis der ses gennemtrængende sår i huden efter en bidskade, eller hvis hunden er alment påvirket. Dyrlægen bør altid opsøges hvis biddet er lokaliseret på sarte steder, for eksempel tæt på et led eller i bryst- eller bughulen.
Hundens almentilstand, samt bidskadens omfang, afgør hvor akut behovet for at søge hjælp er, men risikoen for infektion og behovet for antibiotikabehandling mindskes ved tidlige besøg. Ved stærkt påvirket almentilstand kræves der akut hjælp.
Efterbehandling
Det er vigtigt, at hunden ikke slikker eller bider sig i såret. Der bruges almindeligvis en skærm indtil såret er helet. Drænet fjernes som regel efter 3-5 dage, og eventuelle sting fjernes normalt efter 10-14 dage. Nogle gange kan det være nødvendigt med flere kontrolbesøg.
Ansvar
Generelt er dyreejeren ansvarlig for hvad dens dyr forårsager, uanset om dyret er skyldigt eller ej, og uanset forholdene omkring hændelsen. Som regel skal ejeren til det skyldige dyr erstatte dyrlægeomkostningerne, samt øvrige udgifter i forbindelse med bidskaden, for det tilskadekomne dyr, der er dog undtagelser.
Hvis ejeren til det skyldige dyr melder sig, er det hensigtsmæssigt at notere navn og telefonnummer. Også selvom skaderne umiddelbart ikke ser så alvorlige ud. Det kan senere vise sig, at dyret har brug for dyrlægehjælp. Det mest almindelige er, at dyreejeren til det skyldige dyr, erstatter dyrlægeomkostningerne, der har været i forbindelse med skaden. Selv medicin og andre medfølgende omkostninger kan erstattes. Som regel bliver dette erstattet via dyreejerens lovpligtige ansvarsforsikring.