Marsvin i naturen
Marsvin i naturen bor i store flokke bestående af en han og mange hunner. Kopierer man dette vil man uden tvivl få unger. Hunner kan blive drægtige, fra de er 4 uger gamle. Man kan derfor risikere at anskaffe sig en drægtig hun, hvis der ikke har været styr på opdrættet. Vær sikker på at marsvinet er 4 uger, vejer minimum 300g og er kønsbestemt rigtigt, inden du overtager det.
To hunner sammen – et godt valg
Står du og skal have marsvin for første gang, eller har du et hunmarsvin i forvejen, er det en rigtig god løsning at have to hunner sammen. Får man to hunner der er vokset op sammen, er der sjældent problemer. Hunmarsvin er generelt rigtig gode til hurtigt at acceptere andre hunner, specielt hvis det er helt unge hunner. Enkelte hunner kan dog være rigtig stride ved andre marsvin, og man kan være nødt til at afprøve flere hunner, inden man finder en, som hun vil acceptere. Har man en rigtig strid hun, kan det være en bedre løsning at sætte hende sammen med et kastreret hanmarsvin (kastrat).
Et kastrat med en eller flere hunner – et godt valg
Ved at sætte et kastrat sammen med en eller flere hunner efterligner man den naturlige flokstruktur. En hun og et kastrat vil næsten altid kunne enes. Har man flere hunner, vil man ofte opleve, at et kastrat kan sørge for, at der kommer ro på flokken. Det er meget vigtigt at der kun er et hanmarsvin i flokken, da de ellers vil slås om hunnerne (også selv om de er kastrerede). Den eneste sikre løsning, hvis du allerede har et hanmarsvin, er derfor at få ham kastreret og få en hun som selskab.
To hanner – et rigtig dårligt valg
Hanner bliver meget territorielle, når de bliver kønsmodne. I naturen ville to hanner slås om flokken af hunner, indtil den ene trak sig tilbage eller var så såret, at den ikke kunne kæmpe længere. På trods af at marsvin er små og søde dyr, skal man tage deres slåskampe meget alvorligt. To hanner kan skade hinanden så voldsomt, at de enten får varige men, eller må aflives som følge af deres skader. Selv to brødre som ellers har fungeret godt sammen, kan pludselig gå til angreb på hinanden. Det kan være nok, at den ene lugter anderledes end den plejer. Hanmarsvin ændrer ikke adfærd når de kastreres, og det er derfor ikke nogen løsning at kastrere dem. Det kan derfor på ingen måde anbefales at have to hanner sammen. Har man to hanner gående sammen, der pludselig bliver uvenner, bør man aldrig forsøge at introducere dem til hinanden igen. Da må man kastrere begge parter og finde en hun til dem hver.
Introduktion af et nyt marsvin
Marsvin kan være rigtig hårde ved hinanden, når de skal introduceres. For at minimere risikoen for skader anbefales det derfor at gå langsomt frem. Jo større flokken er som marsvinet skal introduceres i, og jo mere plads der er tilgængeligt, jo lettere går sammenføringen. Start med at lade marsvinene går i separate bure ved siden af hinanden så de kan tale sammen og snuse gennem tremmerne. Efter et par dage kan marsvinene møde hinanden på neutralt territorium. Dette skal være uden for buret og gerne på et tæppe på gulvet. Sørg for at tæppet er nyvasket, og ikke lugter af den ene part. Marsvin reagerer meget på dufte, og vil nemmere acceptere én der dufter ligesom dem selv. At lade dyret bo i dit hjem i et par dage inden introduktionen, spise det samme mad mv. vil hjælpe på dette. Man kan tage et lille sprøjt parfume på hænderne og køre hånden ned over ryggen på marsvinene, så de dufter ens. Sørg for at der er massere af lækkert grønt og hø, når de skal mødes. Det giver gode relationer at spise sammen. Gå aldrig fra marsvinene i denne fase. Når marsvinene opfører sig venligt over for hinanden, kan man lade dem gå sammen. Husk, at jo mere plads jo bedre. Det kan derfor være en rigtig god ide at lade dem gå de første par døgn i en stor løbegård på gulvet. Sætter man dem sammen i et stort bur, skal det være rengjort grundigt og være med helt nyt strøelse. Det første døgn er det hårdeste, og det er næsten umuligt at undgå at de bider efter hinanden. De bør ikke være alene de første par dage, distraher dem hvis de skændes, og forsøg at holde dem beskæftiget med massere af mad. Undgå at skille dem ad og sætte dem sammen igen da kampene vil starte forfra. Øg størrelsen af territoriet i stedet og sørg for massere af aktivering. Når der er gået en uge, vil langt de fleste allerede være blevet meget glade for hinanden. Det er hårdt at føre nye dyr sammen, men det er det hele værd. Får dit dyr skræmmer undervejs så rens forsigtigt med saltvand, og kontakt din dyrlæge hvis du er i tvivl om det skal kigges på.
Udgivet: august 2017. Forfatter: Mette Louise Halck, Dyrlæge, AniCura Københavns Dyrehospital