Mange katte bliver så stressede af transport og besøg ved dyrlægen, at ejer vælger kun at tage af sted, hvis katten er alvorligt syg. Dette kan betyde, at katten ikke får den nødvendige forebyggende pleje, eller at sygdomme bliver opdagede så sent, at katten ikke kan hjælpes.
Heldigvis er flere dyrehospitaler begyndt at tænke over, hvad der kan gøres, for at gøre dyrlægebesøget nemmere for katten og ejer. Der er en international katte organisation, International Cat Care, der har iværksat et program, Cat Friendly Clinic, hvor dyreklinikker og hospitaler kan godkendes som kattevenlig. Godkendelsen kan være bronze, sølv eller guld, alt efter hvilke faciliteter stedet har.

