Ved hjælp af et meget præcist og hurtigt tryk placeret i forhold til leddene mellem de involverede ryghvirvler genetableres normal bevægelighed samt neurologisk respons.
Det er vigtigt for alle katte (heste, hunde og marsvin må også være med), at de kan bevæge sig frit med symmetriske bevægelser og i en god balance.
Når et led i rygsøjlen ikke bevæger sig korrekt, vil de omkringliggende led kompensere. Denne, eller disse, kompensationer giver ømhed i led, samt muskulatur i det pågældende område. Kiropraktiske behandlinger kan også have positiv effekt for visse organer med nedsat funktion.
Ofte er det nødvendigt med op til fire kiropraktiske behandlinger for at gøre en forskel. Ligeledes er det vigtigt at ejer responderer på hundens signaler for behandlinger til vedligeholdelse herefter.
En kiropraktisk behandling kræver stor indsigt i hundens anatomi og nervesystem. Det er derfor ekstremt vigtigt , at det er en specialuddannet dyrlæge, der udfører den kiropraktiske behandling. Ligeledes er det vigtigt, at der udføres en traditionel dyrlægeundersøgelse af hunden, inden der evt. stilles en kiropraktisk diagnose, og behandlingen foretages.