Niels Henrik begyndte sin karriere i Norge, hvor han udviklede Harstad dyreklinik fra en enmandspraksis til et veldrevet smådyrshospital. I 2002 flyttede han til Danmark, hvor han blev medejer af Familiedyrlægerne A/S, en praksis bestående af 3 smådyrshospitaler. Praksis har siden 2019, grundet ændrede ejerforhold, heddet Anicura Familiedyrlægerne - vagtsygehus Nordjylland.
I 2014 afsluttede Niels Henrik Lund sin masteruddannelse på University of Luxemburg (ESAVS), og opnåede titlen European Master of Small Animal Veterinary Medicine. Hovedparten af Niels Henrik Lunds daglige arbejde går med udredning af internt og eksternt henviste medicinske patienter.
Derudover har han også siddet i det veterinærmedicinske råd for Anicura Danmark, og har været med til at fastlægge Anicuras antibiotikaretningslinjer. Som det nyeste er Niels Henrik Lund også medforfatter til "Zoetis EU consensus statement on diagnostic lifestage guidelines in preventive medicine”, som publiceres snart.