Opstart af nye hvalpehold

Opstart af nye hvalpehold onsdag d. 30 oktober 2024 i Rynkeby

Besøg i hjemmet

Få besøg af din dyrlæge hjemme

Der kan være mange årsager til, at man hellere vil have besøg af dyrlægen end transportere dyret til dyreklinikken. Nogle dyreejere har ingen transportmulighed, nogle dyr bryder sig ikke om at køre bil, og endelig er der da situationer - hvor dyret måske skal aflives - hvor man gerne vil have, at det kan foregå stille og roligt i vante omgivelser.

Er det transporten, som er et problem, har Falck en dyreambulance, som kan køre med dyr og ejer.

Ønsker man dyrlægens besøg i hjemmet vil vi gøre hvad vi kan for at imødekomme ønsket. Et dyrlægebesøg koster mere end hvis man får undersøgt dyret på klinikken. Der tager noget længere tid at køre på besøg end at undersøge en patient på klinikken, og det koster også km-betaling. Der vil ofte være bedre muligheder for at undersøge dyret på klinikken, hvor vi jo også har alt udstyr, hvis der skal foretages yderligere undersøgelser. Men de indledende undersøgelser kan - såfremt dyret ikke gemmer sig - godt foretages i hjemmet.

Er man nået dertil, hvor man skal have et dyr aflivet, kan vi altid komme hjem og gøre det. Man bør inden man bestiller besøg overveje, om dyret bagefter skal begraves derhjemme, eller om dyrlægen skal have dyret med tilbage, så vi kan sørge for, det bliver kremeret. Skal vi tage dyret med, kan vi naturligvis ikke køre videre på besøg, men må tilbage til klinikken først, så det er rart for os at vide. Det er også nødvendigt, at dyret kan kommes i noget vandtæt emballage hvis vi skal have det med i bilen. Af erfaring ved vi, at det er fornuftigt at tænke alle disse praktiske ting igennem på forhånd.

Konklusion: vi føler, vi kan give den bedste undersøgelse og behandling på klinikken - men ønskes det, kan vi næsten altid komme på besøg indenfor kort tid.

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.