Ortopædisk Center Roskilde

På Ortopædisk Center Roskilde laver vi alle former for ortopædisk kirurgi og behandling.

Halthedsudredning

På dyrehospitalet har vi udstyr og kompetence til at udrede alle slags haltheder. Man kan halte af mange forskellige årsager, det kan dels være smerte som følge af en akut skade, som f.eks. forstuvning, infektion eller fraktur, eller mere kronisk som f.eks. ved slidgigt. Men haltheder kan også skyldes muskel-, seneskader samt neurologiske skader som f.eks. diskusprolaps eller nerveskader.

Det gælder om at stille den rigtige diagnose. I den forbindelse er det vigtigt med en god anamnese (forhistorie). Hvor lang tid har det stået på, hvornår halter patienten, hvordan opstod skaden osv. I den sammenhæng er det en rigtig god idé, at tage en video af det man ser derhjemme.

På klinikken vil dyrlægen observere dyret, bestemme om haltheden skyldes smerte eller neurologi. Nogen haltheder kan klares med konservativ behandling (smertebehandling, fysioterapi mm), mens andre kræver operation.

Hos AniCura Roskilde Dyrehospital kan vi hjælpe med det hele. For henvisende dyrlæger kan vi hjælpe på alle tidspunkter i processen, fra diagnostik, til operation samt efterbehandling, men altid i samarbejde med jer.

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.