ISO-dyrlægen

Vi er medlem af ISO Dyrlægen

AniCura FAMILIEDYRLÆGERNE har fokus på kvalitet og kundetilfredshed og derfor er vi medlem af ISO Dyrlægen – en certificeringsordning med fokus på kvalitet og tryghed. ISO-godkendelsen gives kun til dyrlægepraksis, der lever op til særlige kvalitetskrav og løbende bliver kontrolleret af eksterne eksperter. 

ISO Dyrlægen bygger på den internationale ISO 9001-standard, der har eksisteret i 25 år og bruges til at dokumentere og optimere kvalitet og samtidig sikre kundetilfredshed, effektivitet og løbende forbedringer.

Kunden i centrum

Som ISO Dyrlæge sætter vi dig som dyreejer i centrum. Det indebærer først og fremmest, at vi lytter til dig og din mening. Men det betyder også, at vi løbende foretager kontrol og dokumenterer og evaluerer alt, hvad vi foretager os. 

Hos AniCura FAMILIEDYRLÆGERNE har hver eneste af vores patienter deres helt egen journal, hvor vi skriver hver en detalje om dyret ned. Det betyder, at vi altid kan finde de nødvendige oplysninger om dit kæledyr, når vi har brug for det.

Din oplevelse af os er den bedste måde at kvalitetssikre vores ydelser på og få input til, hvordan vi kan blive bedre. Som medlem af ISO Dyrlægen vil vi derfor med jævne mellemrum gennemføre tilfredshedsundersøgelser, ligesom vi systematisk opsamler al ris og ros.

Udstyr og uddannelse

Med ISO-godkendelsen har vi sat alt omkring udstyr og hygiejne på dyrehospitalet i system. Alle vores instrumenter og alt det udstyr, vi bruger, steriliseres, rengøres, genpakkes og forsegles korrekt efter anerkendte metoder.

Samtidig skal alle vores medarbejdere i henhold til ISO-godkendelsen dokumentere, at de er kompetente til at udføre deres arbejde. Vi har for alle ansatte en konkret plan for, hvordan vi hver især kan blive endnu bedre via efteruddannelse. 

Se mere www.iso-dyrlægen.dk

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.