Dyrlæge

Susanne er uddannet fra Landbohøjskolen i 2004 og startede sit arbejde med et par stillinger i blandet praksis i Østjylland, hvor hun var langt omkring i ’Folk og Fæ’ praksis 😊 I 2007 og knap 10 år frem var hun ansat i Dyrlægegruppen Frijsenborg på smådyrshospitalet med fokus på almen praksis og reproduktion og tog i den årrække den europæiske videreuddannelse hos ESAVS indenfor reproduktion hos hund og kat. I 2017 fik hun arbejde på Nordre Dyrehospital i Århus, inden hun i efteråret 2020 startede her på Anicura Varde Dyrehospital.

Susanne tager sig af alle typer patienter på Anicura Varde Dyrehospital. Hendes interesse er primært indenfor de medicinske patienter og reproduktion, og du vil ofte møde hende i konsultationen, hvor hun nyder kontakten med klienter og patienter.

Privat bor Susanne i Tarm, hvor hun bor med sin store familie og 2 frække hunde.