Toggle menu

Mads Einshøj


Dyrlæge

Uddannelse

Veterinærmedicin på Københavns Universitet 2014

Specialer

Ultralydsscanning, kirurgi, akutmedicin

Mads har været hos Anicura Sydvet Dyrehospitaler siden 2015, hvor han flyttede hertil fra Sorø. På Sjælland arbejdede han indenfor Evidensiakæden, i en uddannelsesstilling, hvor fokus var på at øge hans kirurgiske kompetencer. Her var hans arbejdstid fordelt imellem Næstved Dyrehospital og Karlslunde Dyrehospital.

Hans faglige interesser hos Anicura Sydvet Dyrehospitaler er fokuseret på de kirurgiske patienter, ultralydsdiagnostik, akut medicin og smertehåndtering på vores ældre patienter.

Kikkert sterilisationer, akutte operationer, ultralydsscanning af menisk, skulder og led generelt er noget af det, Mads finder mest interessant.

Mads har deltaget på flere kurser indenfor bug- og hjerteultralydsscanning, samt ultralydsscanning af muskler og sener i bevægeapparatet. Derudover har han deltaget i kurser og kongresser om bløddels- og ortopædkirurgi.

Privat bor Mads i Sønder Stenderup uden for Kolding med sin familie. Derhjemme har de Bobby – en adstadig ældre labrador og Obama, en FT cocker spaniel, der har et særligt ansvar for at holde tempoet i hverdagen oppe.

Kontakt os!