Vi indbyder til et spændende arrangement ved Jels Vikingespils friluftsscene 5. september 2018, kl. 17-21.

En fortryllende aften tæt på vandkanten, med et spændende program for alle, børn og voksne, med interesse for menneskets bedste ven.

Vi åbner markedspladsen kl. 17:00, hvor vores samarbejdspartnere, i autentisk markedsstemning, vil være klar til at tage imod jer. Der vil være mulighed for at købe aftensmad, is, churros og kaffe på pladsen. Der vil være opstillet Bungee trampoliner og andet sjov for de mindste.

Vi har indbudt en af landets skarpeste hjerner indenfor hundeadfærd og træning, Irene Jarnved. Hun vil i løbet af aftenen indvie os i hundesprog og træningsmekanismer og gå dybere ind i håndteringen af stress.

Som afslutning på arrangementet, vil der være mulighed for at stille spørgsmål til panelet af vores 6 dyrlæger og Irene Jarnved.

Tilmelding via https://anicurasydvet.nemtilmeld.dk 50 kr. pr. person 

Børn under 18 år er gratis og kræver ingen billet.

5. september 2018, kl. 17-21. 
Ved Jels Vikingespils Friluftsscene, Søvej 5C, 6630 Rødding.