Vi vaccinerer hjemløses hunde og katte

Hjemløse og sociale udsatte har enormt stor glæde af deres firbenede venner, og derfor vil vi hos AniCura Sydvet Dyrehospitaler gerne bidrage til deres sundhed og trivsel.

I samarbejde med Værestedet Regnbuen vaccinerer dyrlæge Mogens Lund & veterinærsygeplejerske Mia Juhl hjemløses hunde og katte. Arrangementet løber af stablen d. 27/2 kl. 9-11 og foregår i Regnbuens lokaler. 

Vi glæder os meget til at se både to-og firbenede til nogle hyggelige timer, med vaccination, sundhedsundersøgelse og negleklip på programmet. 

Tilmelding direkte til Regnbuen, kontaktperson Tommy Engstrøm tlf: 30207960.