En tand kan af forskellige årsager have brug for at blive trukket ud. Det er vigtigt, at der ikke levnes rodrester, som kan forårsage problemer for katten.

Skovlunde

Skovlunde Byvej 94A 2740 Skovlunde
Rutevejledning 44919077

Tandekstraktion

En tand, der knækker eller en tand, som er ramt af sygdommen tandresorption (TR/FORL) kan have brug for at blive trukket ud, for at den ikke skal forårsage smerte hos katten. Det kaldes en tandekstraktion. Tandekstraktion kan også blive aktuel, hvis katten lider af paraodontitis, der har udviklet sig over lang tid.

Hvordan foregår en tandekstraktion

Tandekstraktioner udføres under fuld narkose. Ofte kræves forudgående behandlinger, såsom tandstensfjernelse og polering, grundig undersøgelse af mund og tænder samt tandrøntgen. På baggrund af tandrøntgenundersøgelsen vurderes det om nogle af tænderne skal opereres ud.

Der bookes oftest en ny tid til tandekstraktion, så det betændte tandkød kan hele. På denne led undgår katten bedøvelse i for mange timer, hvilket også er mere skånsomt for katten.

Efter en tandudtrækning

Der kan optages tandrøntgenbilleder efter operation af tanden for at sikre at hele roden/alle rødderne er opereret ud.

Katten får lov at tage hjem samme dag, som indgrebet udføres. Restitutionen består af smertelindring, mundrengøring med bakteriedræbende middel samt fordring med blød mad.

Skovlunde

Skovlunde Byvej 94A 2740 Skovlunde
Rutevejledning 44919077