Pernille Hansen

Dyrlæge

Pernille er uddannet fra Landbohøjskolen i 1997. De første 3 år arbejdede hun på Karlslunde Dyrehospital og siden år 2000 har hun været en del af Dyreklinikken Skovlunde – Herlev. Pernille har alle årene været den hovedansvarlige for klinikkens hudpatienter og løbende holdt sig ajour med den nyeste viden på området.

Siden 2008 har Pernille taget en række kurser i tandsygdomme- og behandlinger. Tandbehandlinger udgør i dag en stor del af Pernilles daglige arbejde i klinikken.

Pernilles tredje store interesseområde er adfærd og hun har siden 2003 behandlet hunde og katte med adfærdsproblemer og holdt foredrag for ejere, veterinærsygeplejersker og dyrlæger.