Røntgenundersøgelse af hund og kat

Ved en røntgenfotografering udsender røntgenapparatet røntgenstråler, der passerer den del af kroppen, der ønskes undersøgt. De røntgenstråler, der ikke absorberes af kroppen, rammer en såkaldt digital detektor, der ligger under hunden eller katten. Røntgenstrålingen passerer relativt let igennem muskler og andre bløddele i kroppen, men har sværere ved at trænge igennem det hårdere knoglevæv.

Forskellen i hvor meget røntgenstråling, der passerer kroppen, gør, at bløddele og knoglevæv fremstår med forskellig røntgentæthed på røntgenbilledet. Skellettet (knoglerne) ser næsten hvidt ud på røntgenbilledet, mens kroppens organer og muskler har forskellige grålige nuancer.  En stor del af røntgenstrålingen vil passere direkte igennem områder med meget luft, hvilket giver sorte områder på billedet.

Lige så snart billedet er taget, er der ikke nogen røntgenstråling tilbage i patienten eller i det lokale, hvor røntgenfotografering foregår.

Hvordan foregår en røntgenundersøgelse?

Den kropsdel, der skal undersøges, placeres under røntgenapparatet. Hunden eller katten skal ligge helt stille på det tidspunkt billedet tages. Fotograferingen tager kun nogle få sekunder, og hunden mærker det ikke. Ved røntgenfotograferingen står personalet ofte i et andet rum, for at undgå at blive udsat for stråling gentagne gange. Lige inden billedet tages, høres der en snurrende lyd fra apparatet.

Ved alle undersøgelser tages der normalt et sidebillede og et billede neden-/ovenfra af det område, der skal undersøges. Alt efter hvilken kropsdel, der skal undersøges, og hvad problemstillingen ved henvendelsen er, tages der flere billeder ud fra faste rutiner.

Dyrlægen kan som regel give svar på fotograferingen i forbindelse med undersøgelsen, men nogle gange gives der først svar, efter at en ekspert har vurderet billederne.

I nogle tilfælde er det nødvendigt, at supplere røntgenundersøgelsen med opfølgende billeder efter en vis periode, alternativt kombinere undersøgelsen med andre undersøgelser.

Forberedelse inden røntgenundersøgelsen

Ved røntgenfotografering af knogler, er det stort set altid nødvendigt, at dyret får et beroligende middel, da det er vigtigt, at den ligger helt stille ved undersøgelsen. Ofte skal benene eller ryggen ligge i en helt bestemt position, som hunden eller katten tit ikke vil acceptere i længere tid af gangen. En anden grund til at dyret får beroligende medicin er, at antallet af gange billedet skal tages om, reduceres, og dermed også strålingsdoserne. Hunden eller katten bør derfor være fastende før en røntgenundersøgelse af knoglerne.

Ved undersøgelse af bughulen kan det i nogle tilfælde være en fordel, at dyret ikke lige har ædt, da en fuld mave kan skygge for en del af de andre organer i området.

Visse røntgenundersøgelser kræver, at tarmene er tomme. I sådanne tilfælde, kan det være nødvendigt at give hunden klyster (væske, som gives i endetarmen så tarmen tømmer sig) inden undersøgelsen påbegyndes. Dette vil hunden eller katten i så fald få i forbindelse med besøget.

Det kræver ingen særlig forberedelse, at lave røntgenundersøgelse af brysthulen.