Kastration og sterilisation af kat

Grunden til at katte neutraliseres, varierer. Katte som ikke skal bruges til avl, bliver som regel kastreret, hunkatte bliver steriliseret for at undgå uønsket drægtighed samt løbetid, og hankatte kastreret for undgå territorieafmærkning, aggressivitet overfor andre katte og bortløben.

Ved kastration af hankatte fjernes testiklerne og ved sterilisation af hunkatte og tæver fjernes æggestokkene og eventuel livmoderen. Indgrebet kan også udføres med kikkertkirurgi, her fjernes altid kun æggestokkene. 

Neutralisation af katte

Hvorfor neutraliseres katte?

Der kan være forskellige årsager til at neutralisere katte. Hvis ikke katten skal bruges til avl, kan det være en god ide at lade katten neutralisere. Katte er meget fertile og en intakte kat kan hurtigt blive drægtig, hvis hun er ude. Med en neutralisering forsvinder kattens seksualdrift og heraf udebliver den opførsel, som hører sammen med løbetiden hos hunkatte og territorieafmærkning og kalden efter det modsatte køn hos hankatte. En kastreret hankat havner ikke lige så tit i slagsmål, løber ikke hjemmefra i samme udstrækning og formår ofte at slippe af med den stress, som følger af territorieafmærkningen og den dominerende opførsel. Ved kastration af hankatte bidrager man også til at mindske antallet af uønskede drægtigheder.

Sterilisation af hunkatte

Forskellige metoder

En sterilisation kan udføres kirurgisk. Man kan også forsinke løbetiden over længere tid ved hjælp af hormoner. Den kirurgiske behandling er definitiv, mens den hormonelle udskydning af løbetiden kan afsluttes, når dyreejeren ønsker det. Hvis dyreejeren ved med sig selv, at katten ikke skal have killinger, anbefales kirurgisk kastration. Det er praktisk for dyreejeren at slippe for at skulle give katten p-piller og man undgår de bivirkninger, som kan opstå efter behandling med p-piller.

Kemisk sterilisation af hunkatte

For at forhindre drægtighed kan et hormonpræparat (p-piller) gives. Præparatet kan gives i tablet- eller injektionsform. Pillen gives én gang om ugen eller også gives en injektion hver femte måned. Ulempen er at dyreejeren kan glemme at give p-pillen eller at katten kaster pillen op, hvilket øger risikoen for uønsket drægtighed. Der findes også en del bivirkninger på længere sigt, så som øget risiko for livmoderforandringer og tumorer i mælkekirtler. Vi anbefaler altid kirurgisk sterilisation fremfor kemisk.

Operation

Sterilisation (ovariectomi / ovariehysterektomi) er et rutineindgreb, som dyrlægen udfører dagligt. For at udføre operationen under narkose, er det vigtigt at katten forberedes inden operationen på den bedst mulige måde. Neutralisering af hunkatte sker under narkose og smertestillende gives både under og efter operationen.

Når dyret er bedøvet, klippes, rengøres og desinficeres operationsfeltet på maven. Ved operation opretholdes en høj aseptik for at undgå infektioner. Under operationen fjernes kattens æggestokke og eventuelt livmoder. Herved forhindres løbecyklussen og den seksuelle opførsel permanent. Mod slutningen af operationen sys bugvæggen sammen i flere lag.

Til de indre sting anvendes selvopløselig tråd. De ydre sting kan enten være sting, der forsvinder af sig selv, eller sting som fjernes efter 10-12 dage. En neutraliseret kat kommer ikke i løbetid.

Restitution efter sterilisation

Katten kan normalt komme hjem samme dag, som operationen er udført. Katten bør ikke blive ladt alene hjemme samme dag som operationen, men får som regel lov til at spise efter afhentningen. Katten får smertestillende med hjem som opfølgende behandling.

Såret bør kontrolleres dagligt for at se, om det ser tørt og fint ud. Hvis såret ser fint ud er det bedst ikke at røre det, da det øger risikoen for infektion. Hvis såret væsker, kan det renses med klorhexidin. Hævelse, rødmen, blod eller dårlig lugt kan tyde på komplikationer, og en dyrlæge bør kontaktes i dette tilfælde. Katten bør holdes mest muligt i ro, for at give såret ro til en hurtig og ukompliceret opheling.

Katten må ikke slikke eller bide i såret. Derfor er det vigtigt, at hun bærer en krave eller bodystocking. Kraven eller bodystockingen bør anvendes 10-12 dage, eller indtil stingene tages ud eller er såret er helet. Mens katten har krave eller bodystocking på, må den under ingen omstændigheder gå udenfor, da den kan sidde fast i ting og sager. 

Bivirkninger ved sterilisation

Risiko for overvægt: Generelt påvirkes kattens appetit og stofskifte med kønshormonerne. Disse dæmper sultfølelsen hos katte, som ikke er neutraliseret, samtidig med at stofskiftet påvirkes indirekte. Efter neutralisation ophører kønshormonernes påvirkning og det resulterer oftest i øget appetit, samtidig med at energibehovet bliver mindsket. Konsekvensen kan være overvægt, hvis ikke dyreejeren er klar over og forhindrer dette.

Overvægt øger risikoen for diabetes og inkontinens. Der er også risiko i forbindelse med narkose og risiko for en kortere middellevetid. En overvægtig kat kan også få ændret opførelse. De slikker sig mindre, hvilket kan lede til hud og pelsproblemer.

Det er afgørende at dyreejeren ændrer og mindsker indtaget af foder efter kastrationen inden en eventuel vægtøgning sker. Lige efter operationen bør en nøje kontrol af foderindtaget kontrolleres og korrigeres.

Kastration af hankatte

Operation

For at udføre operationen under en sikker narkose, er det vigtigt, at du forbereder dit dyr på den bedst mulige måde. Kastrationen af hankatte sker under narkose og smertestillende gives i forbindelse med operationen.

Når dyret sover, klippes, rengøres og desinficeres pungen og området omkring. Ved operation opretholdes en høj aseptik for at undgå infektioner.

Kastration er et rutineindgreb, som udføres af dyrlægen hver dag. Det er et enkelt indgreb, hvor blodkar og sædledere lukkes af og testiklerne fjernes. Eftersom sårene er små, behøves der ikke lægges nogen sting. Sårene læges inden for et par dage.

I forbindelse med kastreringen kan en ID-mærkning udføres. ID-mærkningen anbefales stærkt af flere grunde. Hvis katten forsvinder er det naturligvis vigtigt at den, som finder katten, kan komme i kontakt med ejeren. Det kan også ske at katten kommer ud for en ulykke og bliver bragt til dyrehospitalet eller dyreklinikken. Det kan også være særlig vigtigt at komme hurtigt i kontakt med dyreejeren, så dyrlægen kan informere om kattens tilstand og videre behandling.

Restitution efter kastration

Katten kan komme med hjem samme dag, som operationen er udført. Katten bør ikke lades alene hjemme samme dag som operationen, men kan spise efter afhentningen.

Sårene bør kontrolleres dagligt for at se om de ser tørre og fine ud. Rengøring af såret er oftest ikke nødvendigt, hvis det skal renses anbefales klorhexidin 0,05%. Hævelse, rødmen, blod og dårlig lugt kan tyde på komplikationer. Hvis sådanne symptomer opstår, skal dyrlægen kontaktes. Hankatte plejer ikke at interessere sig for såret efter kastrationen, men hvis katten slikker i det, skal dette forhindres ved at tage en krave i brug.

Hankattens udprægede kønslige opførsel plejer at forsvinder inden for en måned efter kastrationen. Dette indebærer, at katten under den første tid kan gennemføre en fertil parring med den sæd, som findes i sædlederen. Ældre katte kan have en tillært opførsel og i det tilfælde bliver kastrationseffekten desværre ikke den forventede.

Bivirkninger ved kastrationen

Risiko for overvægt: Generelt reguleres kattens appetit og stofskifte gennem kønshormonerne. De dæmper sultfornemmelsen hos katte, som ikke er kastrerede, samtidig med at stofskiftet indirekte stimuleres. Efter kastrering ophører kønshormonernes påvirkning og det resulterer oftest i en øget appetit, samtidig med at energibehovet nedsættes. Konsekvensen er overvægt.

Hvis en kat stiger i vægt, øges risikoen for blandt andet diabetes. En overvægtig kat får også et ændret adfærdsmønster. Det slikker sig mindre, hvilket kan give hudproblemer.

En vigtig faktor, som spiller en afgørende rolle efter kastrationen, er ændring og mindskning af foderindtaget. Lige efter operationen bør foderindtaget kontrolleres og korrigeres, inden det fører til vægtstigning.

Problemer med urinvejen: Kastrerede, overvægtige hankatte tenderer til oftere at få problemer med urinvejen i form af krystaldannelse i blæren / blærebetændelse, hvilket kan medføre urinstop. Det anbefales at skifte til et foder med mere vand i og et foder tilpasset til kastrerede katte. Det anbefales også at stimulere katte til at drikke mere vand, ved for eksempel at give den en drikkefontæne, da mange katte foretrækker at drikke rindende vand frem for stille vand.