Kastration og sterilisation af hund

Tæver steriliseres ofte for at mindske risikoen for sygdomme, som er relaterede til kønshormonpåvirkninger. Sterilisation kan også ske for at undgå falsk drægtighed eller uønsket drægtighed. Hanhunde kastreres ofte af medicinske årsager eller af adfærdsrelaterede årsager.

Hvorfor neutraliseres hunde?

I dag kastreres hunde af forskellige grunde. Det kan være af medicinske årsager som f. eks. ved kryptorchisme, prostatitis, testikelcancer, epilepsi eller diabetes. Det kan også være adfærdsrelateret. Hanhunde kan blive meget påvirkede af tæver i løbetid og viser det blandt andet ved at stoppe med at spise, pibe kontinuerligt og forsøge at stikke af for at finde tæven, så snart muligheden byder sig. Vægttab og stress i forbindelse med løbetiden kan være en anledning til kastration. Ved kastrering forsvinder hundens seksualdrift og heraf udebliver en del af adfærden, som følger med denne.

Kastrering af hanhunde

Et alternativ til kirurgisk kastrering er et hormonimplantat, som appliceres under huden på hanhunden. Dette har samme effekt som en kirurgisk kastrering, men effekten er tidsbegrænset. Alt, som beskrives nedenfor med hensyn til påvirkning af adfærd etc., gælder for kemisk kastrering såvel som for kirurgisk kastrering. Ved medicinske indikationer anbefaler dyrlægen som regel kirurgisk kastrering. Det samme gælder også for visse adfærdsforandringer, men det kan ofte først vurderes ved brug af hormonimplantat.

Det er vigtigt at vide, at visse adfærdsmønstre ikke er direkte forbundet til hormoner og hundens opførsel. Generelt gælder det, at operationen kun giver et positivt resultat, hvis adfærden skyldes kønshormoner. Det er vigtigt at være opmærksom på, at visse seksuelt styrede adfærdsmønstre er ikke kun beror på hormonerne, men derimod også er ”indlært” adfærd. Sandsynligheden for, at hundens adfærd forandres til det bedre, øges, hvis den kastreres i en ung alder. Er hunden aggressiv mod andre hunde eller har en kraftig territorialadfærd, kan en kastrering nogle gange afhjælpe eller mindske dette.

Instinkter som jagt og bortløbning forsvinder normalt ikke i forbindelse med en kastration. Hvis en hund er aktiv inden kastrationen, kommer den med al sandsynlighed til at være aktiv også efter en kastration. De adfærdsforandringer, en hund udviser efter kastrationen, er individuelle og kan variere meget. Hvis adfærdsforandringer opstår, kan det helt eller delvist bero på, at hunden ikke får lige så meget motion eller går op i vægt efter kastrationen på grund af for energirig kost. Hundens personlighed formes mere af gener og miljø end af kønshormoner.

Operation

Operationen udføres under narkose og smertelindring gives i forbindelse med og efter operationen. Når dyret sover, klippes, rengøres og desinficeres området foran og på pungen. Ved operation opretholdes en høj aseptik for at undgå infektioner. Ved operationen lukkes blodkar og sædledere af og testiklerne fjernes med et snit foran pungen.

Restitution efter kastration

Såret er som regel syet med sting, som tages bort efter ca. 10-12 dage, eller syet med sting som forsvinder af sig selv inden for et par uger. Lad hunden bære en krave eller bodystocking for at undgå at den kommer til at slikke eller forsøge at fjerne stingene. De fleste hunde accepterer kraven eller bodystocking relativt hurtigt. Efter kortere tilvænning plejer de både at kunne æde og drikke med krave uden problemer.

Hunden bør holdes mest muligt i ro, for at give såret ro til en hurtig og ukompliceret opheling. Hunden bør holdes i snor under gåturen de første 10 dage og leg med andre hunde og anden voldsom aktivitet bør undgås.

De fleste kastrerede hunde kan gå hjem samme dag med smertestillende medicin til efterbehandling. Hunden bør ikke lades alene samme dag som operationen, men kan normalt spise direkte efter afhentningen.

Det tager et par uger inden hormonerne helt er ude af kroppen. Dette indebærer, at hunden under den første tid kan gennemføre en fertil parring med den sæd, som findes parat i sædlederen. Sæden kan være parat i bitestiklen op til ca. 1-2 måneder efter kastrationen.

Bivirkninger ved kastration

Generelt påvirkes hundens appetit og stofskifte gennem kønshormonerne. De dæmper sultfornemmelsen hos dem, som ikke er kastrerede, samtidigt med at stofskiftet indirekte stimuleres. Efter kastreringen ophører kønshormonernes påvirkning og det resulterer ofte i en øget appetit samtidig med at energibehovet mindskes. Konsekvensen er ofte overvægt, hvis ikke ejeren kender til risikoen for dette og forsøger at mindske den.

Hvis hunden går op i vægt, øges risikoen for eksempelvis diabetes, ledsygdomme, kortere levetid, mindsket udholdenhed og lavere tolerance overfor varme, samt en øget narkoserisiko. Det plejer ikke at være noget problem at undgå overvægt efter kastrering. To faktorer spiller en afgørende rolle: motion og ændring eller mindskning af fodermængden. Allerede lige efter operationen skal der foretages en nøje kontrol af foderindtaget og dette skal korrigeres inden det fører til vægtstigning.

Kastrering kan også indebære pelsforandringer. Mellem- og langhårede racer kan få meget stor vækst i uldlaget (den inderste pels).

Kastration kan indebære øget risiko for urininkontinens, det vil sige at hunden lækker urin uden at vide af det, frem for alt når den sover. Inkontinens beror på, at urinrørets slutmuskel ikke formår at holde tæt, da den påvirkes af kønshormonerne. Urininkontinens kan indtræffe alt imellem 10 måneder til flere år efter kastrationen. Urininkontinens for hanhunde efter kastration er en sjælden bivirkning, men risikoen findes. Den er mindre end 1 %, men når det indtræffer, er det meget sværere at behandle end for tæver.

Sterilisation af tæver

Ved den traditionelle sterilisationsmetode (ovariehysterektomi, OHE) fjernes, foruden æggestokkene, også livmoder og æggeledere, hvilket indebærer, at risikoen for at blive ramt af livmoderrelaterede sygdomme såsom livmoderbetændelse (pyometra) forsvinder. Sygdomme som diabetes og epilepsi kan i nogle forbedres hvis tæven neutraliseres. Desuden kan tæver, som bliver meget trætte eller nedtrykte i forbindelse med løbetiden eller som besværes af pseudodrægtighed (falsk drægtighed), kureres ved neutralisering.

En del tæver kan blive påvirkede, deprimerede eller trætte i forbindelse med løbetiden, mens andre har stor problemer med pseudodrægtighed (falsk drægtig).

Forskellige typer sterilisation

Hos AniCura udføres både såkaldte ovariehysterektomi (OHE), hvor både æggestokke, æggeleder og livmoder fjernes, og ovariektomi, hvor kun æggestokkene fjernes. Ovariektomi kan ske gennem en kikkertoperation (laparoskopisk ovariektomi).

Det rigtige tidspunkt for sterilisation

En planlagt sterilisation af en ung tæve bør ske under hvileperioden mellem løbetiden (anøstrus) for at risikoen for komplikationer bliver så lille som muligt. Det er mindre hensigtsmæssigt at planlægge en neutralisering under hundens løbetid eller hvis den er pseudodrægtig, men det kan være nødvendigt ved tilfælde af sygdom som eksempelvis livmoderbetændelse, hvor symptomer ofte optræder i perioden efter løbetiden. Ved pseudodrægtige tæver anbefales af neutralisere disse når symptomerne er ophørt, for at opnå den optimale virkning af indgrebet.

Operationen

Ved sterilisation af en ung tæve indleveres dyret som regel om morgenen og kan tage hjem igen samme aften. Præcis som ved alle andre operationer, er hygiejnen vigtig og hunden bør være forberedt før operationen. Indgrebet udføres under fuld narkose og patienten får smertestillende, både i forbindelse med indgrebet og nogle dage efter.

Når tæven er bedøvet, klippes, rengøres og desinficeres operationsfeltet på maven. Ved operation opretholdes en høj aseptik for at undgå infektioner. Ved ovariehysterektomi laves et snit i bugvæggen, hvorefter æggestokke og evt. livmoder fjernes. Ved ovariektomi udført ved kikkertoperation, føres et smalt metalrør med lyskilde og et lille videokamera ind via små huller i bugvæggen og dyrlægen kan følge arbejdet på en skærm. Ved denne operation er det altid kun æggestokkene der fjernes. Eftersom hormonproduktionen forsvinder når æggestokkene fjernes, bliver risikoen for livmoderbetændelse meget lille. Hvis livmoderen ser unormal ud ved kikkertoperationen foretages et snit i bugen så denne også kan tages bort. Fordelen ved kikkertoperationen er, at indgrebet er mindre invasivt.

Restitution

Hunden bør holdes mest muligt i ro, for at give operationssåret ro til en hurtig og ukompliceret opheling. Hunden bør holdes i snor under gåturen de første 10 dage og leg med andre hunde og anden voldsom aktivitet bør undgås.

For at undgå at hunden bider i eller slikker på stingene, er en krave eller bodystocking ofte nødvendig. De fleste hunde vænner sig hurtigt til at have krave eller bodystocking på og kan både æde og drikke med den på. I en del tilfælde kan hunden i stedet anvende en bodystocking, som er mindre generende end en krave. Bodystockingen beskytter operationssåret, men det er en forudsætning at hunden lader bodystockingen og stingene være i fred.

Stingene i huden tages ud efter 10 dage. Ofte anvendes en sy-teknik i huden med selvopløselig tråd, og i det tilfælde skal stingene ikke tages bort. Operationssåret skal kontrolleres dagligt. Det er normalt at området omkring såret hæver lidt og at der kommer en lille smule væske. Hvis hævelsen er kraftig eller hård, området er varmt eller rødt, lugter dårligt eller der konstant løber sårvæske, kan det tyde på infektion, og i så fald skal dyrlægen kontaktes. Ligeledes skal dyrlægen kontaktes hvis der bliver løber blod fra såret.

Bivirkninger ved sterilisation

Hunhunde, som steriliseres, bliver lettere overvægtige, som følge af at kønshormonerne, som deltager i reguleringen af både sultfornemmelsen og stofskiftet, ikke længere frisættes. Overvægtige hunde løber en større risiko for at udvikle sygdomme som diabetes, hjerte- og cirkulationsforstyrrelse, ledsygdomme og de kan få en dårligere udholdenhed og varmetolerans samt kortere levetid. Derfor er det vigtigt før eller i forbindelse med neutraliseres at kontrollere hundens energiindtag og ved behov mindske portionsstørrelsen og/eller skifte til lavenergifoder. Motion er også et godt forebyggende middel mod overvægt, både for intakte og neutraliserede hunde.

 Forandret pelskvalitet kan også opstå efter neutralisation. Hos mellem- og langhårede racer kan dette være mere tydeligt, da de kan få øget tilvækst af underpelsen.

Urininkontinens kan optræde fra ca. 10 måneder til flere år efter kastration. Inkontinens kan ofte behandles succesfuldt med medicin, men behandlingen kan blive langvarig, eller livslang. Inden diagnosen inkontinens stilles, bør andre årsager til urin inkontinens, såsom urinvejsinfektion, udelukkes.