Fraktur-kirurgi

Efter påkørsel, nedfald fra stor højde eller overfald, ses der ofte knoglebrud. Disse brud hører til blandt de mere komplicerede tilfælde af behandlinger. Ud over knoglebruddet kan der også være tale om andre skader på dyret, f.eks. i form af sår, der skal behandles, eller lungebeskadigelser, der skal hele inden en operation kan foretages.

Behandling

I sjældne tilfælde, hvor en knogle kun er delvist brækket, kan man nogle gange klare behandlingen med en passende forbinding, men ellers vil det som oftest være nødvendigt med et operativt indgreb for, at bruddet kan hele hensigtsmæssigt.

Der findes flere metoder til at udføre en sådan operation, men for alle metoderne gælder, at der skal bruges kostbart special-værktøj, og at operationerne som oftest er tidskrævende og kun kan udføres af dyrlæger med speciel erfaring inden for denne type kirurgi. Ved mange knogleoperationer vil det være nødvendigt med 2 dyrlæger, der opererer sammen.

Økonomi

Det er ikke muligt på forhånd at give en præcis pris på behandlingen af et brækket ben, da bruddets karakter og dyrets øvrige skader kan variere meget fra den ene patient til den anden.

Generelt skal man regne med, at behandling af et ukompliceret brud let kan blive dyrt, inden dyret er klar til at blive udskrevet. Hertil kommer efterbehandling i form af kontrolrøntgen og evt. forbindingsskift.

Komplicerede frakturer med stort materiale-forbrug, lang indlæggelsestid og meget behov for efterbehandling vil naturligvis øge regningens størrelse. Andre faktorer, der kan hæve prisen, er blandt andet:

Du kan bede om et prisoverslag, når du får dit dyr indlagt, og vi vil gerne løbende informere dig om regningens størrelse dag for dag, så du er forberedt på beløbet, inden du henter dyret hjem igen.

Ofte stillede spørgsmål

Det kan virke uoverskueligt at skulle bestemme sig for om hvorvidt man skal lade sit dyr opererer. Vi har derfor samlet de oftest stillede spørgsmål i denne sammenhæng.

Kan bruddet kureres?

Nogle brud er så komplicerede, at det er umuligt at genskabe funktionen af den tilskadekomne legemsdel. Brud, der er opstået for mange dage siden, heler som regel dårligt, specielt på unge dyr.

Har jeg råd til at få mit dyr opereret?

Vi begynder naturligvis ikke at operere dit dyr, før du har overblik over økonomien og har sagt ok for det. Det er dit dyr, og du alene bestemmer, om du vil gennemføre behandlingen. Et dyr med et knoglebrud vil i langt de fleste tilfælde kunne bandageres og smertebehandles i nogle få dage, indtil du har et passende grundlag at træffe en beslutning på.

Er det synd for dyret at operere det?

Det afhænger af alder, andre kvæstelser, andre sygdomme og meget mere.

Bliver dyret nogensinde normalt igen?

Det afhænger af bruddets karakter, men stort set alle vi opererer kommer til at fungere 100 % normalt igen. Vi vil aldrig tilbyde dig at operere dit dyr uden at give en vurdering af chancen for, at det får fuld førlighed bagefter – hvis der kan være tvivl i den retning, får du det at vide inden operationen.

Har mit dyr smerter?

Ja – benbrud er som regel smertefuldt, men vi kan under indlæggelsen og efter operationen give smertestillende behandling, der i langt de fleste tilfælde er meget effektiv.

Hvor lang tid går der, før mit dyr er normalt igen?

Det afhænger meget af bruddet og hvordan det heler. Et ukompliceret benbrud vil som regel være helet, så det kan bruges normalt efter 7-8 uger eller mindre.

Skal skruer og søm opereres ud igen?

Nej, i langt de fleste tilfælde lader vi det sidde. Kommer der senere tegn på, at det generer, kan vi fjerne det, og det er et relativt lille indgreb.