Aflivning og kremering af katte

Aflivning og kremering af katte

Det kan være svært at tage beslutningen om aflivning, når tiden er inde. Tøv ikke med at kontakte dyrlægen, hvis du vil have en rådgivning eller vurdering af dit kæledyrs tilstand og prognose.

Det svære farvel

At hjælpe en kat eller andre kæledyr med at sove ind er én af dyrlægens vigtigste opgaver. Vi tager hensyn til dine ønsker og kæledyrs behov, for at den sidste tid skal være så stressfri og rolig som muligt.

Hvornår er det tid til aflivning af kat?

Inden du tager beslutningen om aflivning, kan du altid bestille et forberedende besøg på den endelige beslutning. Her kan du få rådgivning og en grundig undersøgelse af din kat. Sædvanligvis bookes en dyrlægetid for aflivning, men nogle gange kan et sygdomsforløb gå så hurtigt, at en akuttid er et alternativ.

Hvordan foregår en aflivning af katte og andre kæledyr?

Katte og andre kæledyr får først et beroligende middel. Herefter får katten selve aflivningsmidlet, som er et narkosemiddel. En del kæledyr sover direkte ind, mens det kan tage 15-30 minutter for andre - for kaniner kan det endda tage endnu længere tid. Dyrlægen kontrollerer derefter, at hjerte og åndedræt er stoppet. Hele processen er smertefri for dyret, men muskelryk og refleksmæssige åndedrag kan forekomme. Det er helt naturligt og beror ikke på, at dyret føler ubehag. Det er selvfølgelig i orden at blive hos dit kæledyr efter aflivningen.

Hvem kan være til stede?

De fleste vælger at være med under aflivningen, men det er forståeligt, hvis dette er for svært. Hvis du ikke vil være tilstede under selve aflivningen, kan du få din kat at se efter aflivningen.

Børn kan også være med ved aflivningen, hvis der er nogen med til at hjælpe dem med deres sorg. Børn reagerer normalt rationelt og kan ofte klare situationen bedre end voksne. Derimod kan det være svært for dem at se deres forældre i sorg. At vise og dele sin sorg kan være en mulighed for at komme tættere på hinanden, og en god måde at håndtere sorgen på. Børn har som regel brug for at tale om det, der er sket på en saglig måde for at kunne bearbejde sorgen. Men det vigtigste er, at barnet er forberedt på det, der skal ske.

Kremering eller begravelse

Du kan på forhånd bestemme, om du vil have en almindelig kremering eller en enkelt kremering af din kat eller kæledyr. Kremeringen sker i et kæledyrskrematorium, og ved almindelig kremering tages der hånd om flere dyr på én gang. Ved enkelt-kremering følger en journal det enkelte kæledyr, som håndteres individuelt under hele processen. Asken leveres i en urne, som du kan hente hos dyrlægen inden for få uger. Du kan vælge mellem forskellige urner, der enten kan begraves, urner hvor asken spredes ud eller urner til at gemme som synligt minde. 

Du kan også vælge at få din kat eller kæledyr med hjem, så du kan begrave det. Hvis du vil begrave din kat uden foregående kremering, skal du kontrollere med kommunen, om det er tilladt at begrave dit kæledyr på grunden. Du kan altid finde opdateret information på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der findes også et antal dyrekirkegårde, som tager imod kremerede husdyr. Ved begravelse derhjemme, kan specielle mindesten bestilles.

Hvad sker der efter aflivningen?

Direkte efter aflivningen opbevares katten på køl eller i fryserum, præcis lige som det sker med mennesker.

Pris på aflivning og kremering af kat

Betaling og aftale om kremering foretager vi ved starten af besøget, så du ikke skal tænke på dette efterfølgende.

Du finder prisen hos din lokale dyrlæge herunder. 

AniCura Aarhus Dyrehospital

AniCura Familiedyrlægerne Aars

AniCura Familiedyrlægerne Aalborg

AniCura Københavns Dyrehospital

AniCura Dyrehospitalet City Syd

AniCura Dyreklinikken Nørresundby

AniCura Gistrup Dyrehospital

AniCura Odense Dyrehospital

AniCura Varde Dyrehospital

AniCura Centrum Dyrehospital

AniCura Frederiksværk Dyrehospital

AniCura Hjørring Dyrehospital

AniCura Holbæk Dyrehospital

AniCura Rynkeby Dyreklinik Rynkeby

AniCura Rynkeby Dyreklinik Nyborg

AniCura Rynkeby Dyreklinik Kerteminde

AniCura Skovlunde Dyrehospital -

AniCura Sydvet Dyrehospitaler i Rødding

AniCura Sydvet Dyrehospitaler i Sommersted 

AniCura Vangede Dyreklinik -

AniCura Virklund Dyrehospital 

AniCura Østergaard Dyrehospital