Toggle menu

AniCura AniPlan


Hos AniCura er raske dyr og glade dyreejere vores primære fokus - derfor har vi udviklet AniPlan. AniPlan er en pakke af forebyggende sundhedstjenester, som medvirker til at holde dit dyr sundt og mindske risikoen for alvorlige sundhedsproblemer. AniPlan giver endda gode rabatter på yderligere tjenester og produkter, og bidrager til en regelmæssig og tæt dialog mellem dyreejer og dyrlæge. AniPlan er et abonnement, som betales via et fast, månedligt beløb. Forebyggende sundhedspleje til et fast månedligt beløb er i mange år blevet tilbudt i udlandet, hvor konceptet er blevet populært og værdsat af dyreejere.

Hvordan fungerer det? 
En AniPlan indebærer, at dit dyr får sin egen årlige sundhedsplan, til et fast månedligt beløb, som betales via automatisk betalingsservice. I abonnementet, som findes til både hund og kat, indgår de vigtigste undersøgelser og vaccinationer, som din dyrlæge vurderer, at dit dyr har behov for. Abonnementet giver også fordelagtige rabatter på højkvalitets dyrefoder og andre produkter til dit dyr. Du får endda råd og vejledning om, hvordan du selv kan forebygge problemer og sygdomme og du kan stille spørgsmål, hvis du er urolig over noget, eller vil have gode råd. Med AniPlan giver dyrlægen, sammen med dig, dit dyr de bedste forudsætninger for et sundt helbred og et langt liv. AniCuras håb er at AniPlan, og en øget viden om sundhed hos vores kæledyr, kan føre til lavere omkostninger for dyreejerne og mindre behov for dyrlægebehandling.

Hvorfor skal jeg abonnere på sundhedspleje? 
Når dit dyr virker til at have det godt og hverdagen kører, så er det let at glemme de årlige kontroller, som er til for at forebygge og opdage problemer på et tidligt stadie. Men AniPlan får du regelmæssige, planlagte sundhedseftersyn, øget viden omkring dit dyr, mere dialog med veterinærfagligt personale og kontrol over omkostningerne. Dyrlægen indkalder til de undersøgelser, som ligger i sundhedsplanen og lærer dit dyr og dit dyrs behov godt at kende.

Hvad koster det? 
AniPlan betales via en fast månedlig betaling. Hvis du tilmelder flere dyr, bliver den månedlige omkostning lavere pr. yderligere dyr. Den månedlige omkostning forventes at lede til en lavere omkostning for dyrlægebehandling igennem dyrets livscyklus.

Hvad indgår i AniPlan i Danmark? 
AniPlan er tilpasset dit dyr og har først og fremmest til formål at forebygge sygdom. Herudover kan AniPlan medvirke til at opdage eventuel sygdom og mistrivsel i et tidligt stadie. I samarbejde med den årlige vaccination, som er inkluderet i AniPlan, får dyret et komplet sundhedseftersyn, hvor dyrlægen undersøger hud, pels, tænder og ører. Dyreejer og dyrlæge taler også om eventuelle forandringer, der kan være symptom på smerte eller sygdom hos dyret. I tilfælde af at dyrlægen opdager forandringer ved dyret, som bør undersøges, tager dyrlægen en dialog med dyreejer omkring hvilke undersøgelser, der kan være relevante og hvad omkostningen vil være.

Udover den årlige vaccination og det årlige sundhedseftersyn, indeholder AniPlan blandt andet en blodprøve og urinprøve, kloklip, rådgivning om ernæring, et tandeftersyn, gratis receptudskrivning og fordelagtige rabatter på foder og andre butiksvarer. Vigtigst af alt giver AniPlan tæt kontakt med kyndigt veterinærpersonale og øget viden om dit dyrs sundhed.

Hvorfor AniCuras AniPlan? 
AniCura tilstræber at give den bedst mulige behandling og pleje af dit dyr. I AniCura har alle dyrehospitaler og klinikker tilgang til flere af Europas ledende specialister og avanceret udstyr, hvis der er behov for dette. Vi har høj tilgængelighed og arbejder systematisk med at kvalitetssikre vores arbejde. AniCura har, som den første virksomhed i veterinær-branchen nogensinde, publiceret en kvalitetsrapport. Formålet er at opmuntre dyrehospitaler og klinikker til yderligere vidensdeling og kvalitetsudvikling i branchen. Vores størrelse, og vores fokus på højkvalitets veterinær-pleje, er din tryghed.

Har jeg behov for en almindelig sygeforsikring? 
AniPlan inkluderer forskellige forebyggende sundhedstjenester. AniPlan er dog ingen forsikring og dækker ikke sygdom ved ulykkestilfælde. Vi anbefaler altid at tegne en sygeforsikring på dit dyr for at dække uforudsete hændelser – uanset om du vælger AniPlan eller ej. 

Hvilke dyrehospitaler og –klinikker tilbyder AniPlan i Danmark?
Du kan lige nu tegne AniPlan på alle AniCura Dyrehospitaler.

(Ved tegnelse af AniCura AniPlan abonnement kan samtlige tjenester, der indgår i planen, udføres på et valgfrit AniCura dyrehospital eller -klinik i Danmark).

 

Se alt der indgår i AniPlan her.

Kontakt os!