Det er vigtigt at passe dit kæledyrs tænder!
Mere end 85% af alle hunde og katte over 4 år har problemer i mundhulen i form af tandkødsbetændelse og tandsten. Ubehandlet kan disse problemer føre til mundhuleinfektion, paradontose og tab af tænder.
Kæledyr viser først sent tegn på tandpine
De fleste kæledyr viser først sent i forløbet, at de har ondt. De spiser næsten som normalt og lader sig ikke mærke med en eller flere dårlige tænder. Derfor er det vigtigt at en dyrlæge eller ejeren selv jævnligt undersøger mundhulen på dyret.
Tandrens
Hunde og katte danne tandsten på lignende vis som os mennesker, og har derfor også behov for tandrens for at undgå paradontose, karies og i sidste ende løse tænder. Ved det årlige sundhedseftersyn er netop en kontrol af tænder og tandkødets tilstand, en vigtig del af undersøgelsen.
Tænder før tandrens og polering:
Tænder efter tandrens og polering:
Tand-team
Majken Højte er eksamineret Fag-veterinærsygeplejerske i tandsygdomme hos hund og kat. Hun er særligt uddannet i at diagnosticere (bl.a. via tandrøntgen) og behandle tandproblemer i samarbejde med vores dyrlæger.
Dyrlæge Peter Spanner Kristiansen har ligeledes specialiseret viden om tænder og har ansvaret for de kirurgiske indgreb og komplicerede behandlinger som f.eks. rodbehandlinger.
Rodfyldninger
Ved tandfrakturer, caries angreb eller rodbetændelse kan det være indiceret at lave en rodfyldning. Rodfyldninger laves når man ønsker at bevare tænderne i stedet for at trække dem ud. Dette gælder særligt rovtænderne og hjørnetænderne, som er vigtige for tygge- og bidefunktionen.
Rodfyldningen udføres ved at bore et lille indgangshul i kronen, hvorved rodkanalen (pulpahulen) blotlægges. Det er nødvendigt at fjerne nerven og blodkarret i rodkanalen. Herefter udføres en grundig rensning med desinficerende midler for at fjerne bakterierne. Fyldningen består af flere lag plastmaterialer, som forsegler rodkanalen. Under hele proceduren tages der løbende røntgen billeder af tanden for at sikre at fyldningen ligger korrekt.
Det er nødvendigt at kontrollere tanden med et røntgenbillede ca. 1-3 mdr. efter behandlingen for at sikre at der ikke er komplikationer. Hunden eller katten kan som regel spise og drikke normalt efter behandlingen.
Denne specialiserede form for tandbehandling udføres af dyrlæge Peter Spanner Kristiansen.