Korsbåndsskade hos hund

Skader på et korsbånd er ofte et resultat af længere tids svækkelse af korsbåndet. Korsbåndsskader kan også opstå som følge af et kraftigt traume.

Odense

Rugårdsvej 105 5000 Odense C
Find vej +45 6616 0280

Vores dyrlæger Gert Jarn Pedersen og Peter Weis har stor rutine i netop denne operationteknik. Du er velkommen til at kontakte dem for en uforpligtende snak omkring TTA.

Knæet er det største led i kroppen og har en yderst vigtig funktion når hunde skal bevæge sig og udsættes ofte for stor belastning i forbindelse med f.eks. motion. Korsbåndet har den funktion, at det, sammen med andre ledbånd, er med til at stabilisere knæet. Der kan opstå skader på korsbåndet i forbindelse med en fysisk overbelastning eller som følge af en kronisk ledsygdom. Opstår der skader på korsbåndet kan det være forbundet med store smerter og betyde at hunden bliver immobil og halt. Knæet bliver ustabilt og derved øges risikoen for udvikling af slidgigt.

Forskellige operationsteknikker

Korsbåndsskader behandles med forskellige metoder og hos os tilbyder vi udover den traditionelle, også den nyeste operationsteknik kaldet TTA. Valget af teknik afhænger af forskellige faktorer og kræver derfor altid en individuel vurdering af hunden og skadens omfang.

TTA (Tiberal Tuberosity Advancement)

TTA er den nyeste operationsteknik i forbindelse korsbåndsskader på hunde. Ved TTA ændres selve dynamikken i knæleddet, og derved overflødiggøres korsbåndets funktion. TTA operationDette kan lyde drastisk, men selve indgrebet er mindre omfattende end den traditionelle metode, hvilket bevirker, at hunde kommer sig hurtigere ovenpå operationen. Teknikken sikrer også at knæet forbliver stabilt i fremtiden, og at hunden derved kan leve et friere aktivt liv, samtidig med at risikoen for følgeskader og slidgigt bliver væsentligt formindsket. TTA-teknikken er særligt velegnet til meget aktive eller store hunde, men kan i princippet benyttes til alle hunderacer.

Vores dyrlæger Gert Jarn Pedersen og Peter Weis har stor rutine i netop denne operationteknik. Du er velkommen til at kontakte dem for en uforpligtende snak omkring TTA - ring 66 16 02 80, og spørg efter Damian eller Simon.

Traditionel teknik

Med den traditionelle operationsteknik indopereres et nyt korsbånd i hundens knæ. Gamle ledbåndsrester fjernes og erstattes af et kunstigt ledbånd eller sener fra andre steder i kroppen. På denne måde genvinder knæleddet sin stabilitet, og kan fortsætte et ubesværet og smertefrit liv. Ulempen ved denne behandling er, at det nye ledbånd aldrig vil være lige så stærkt som det oprindelige, og derfor er risikoen større for at lignende skader opstår igen.