Julen er her endelig. Vi nyder det ene festmåltid efter det andet, men for vores kæledyr kan julens fristelser indebære livsfare. Hvert år behandles dusinvis af chokoladeforgiftede hunde og glitter/pynt-ædende katte hos landets dyrlægeklinikker. Dog kan du lade din hund eller kat deltage i festlighederne på en sikker måde.

"Grundindstillingen er, at hunde og katte har bedst af at spise foder, der er tilpasset til dem. Men en dag om året vil man måske gerne dele ud af julebordets lækkerier, og da kan det være nyttigt at vide, hvad der er hensigtsmæssigt at give vores firebenede venner. 

Dyrene er ligesom de fleste mennesker - nogle har mere eller mindre hård mave, nogle har en følsommere mave og nogle har til og med allergi, "siger Karin Löfqvist, vores svenske kollega og specialist i hunde- og kattesygdomme, som er hoveddyrlæge på AniCuras dyrehospital i Hässleholm.

Mange af retterne på julebordet er meget fede, men selvom fedt kan være en god energikilde for hunde og katte, kan det hurtigt blive for meget af det gode. I værste fald kan et fedtholdigt måltid forårsage inflammation i bugspytkirtlen hos visse hunde. Det er derfor vigtigt kun at give små godbidder af julemaden - ikke en hel portion. Ud over chokolade skal man også undgå at give mad, der indeholder løg, rosiner eller meget salt.

Her er nogle tips til retter, der passer til det dyrevenlige julebord:

"Ligesom at tandlægerne får travlt hver jul med knækfrakturer og plombering, behandler vi dyrlæger snesevis af chokoladeforgiftede hunde og opererer mindst et par meters juletræspynt ud af katte. Katte er også begejstrede for andre typer af snor, så for dem kan gaveåbning have uheldige konsekvenser, "siger Karin og foreslår, at man hurtigt rydder gavebåndet væk, eller allerhelst undgår gavebåndet helt, i forbindelse med gaveåbning.

Hvis man har en hund, der gerne vil smage på julegodterne, er det vigtigt at være opmærksom på, at sukkerfrit slik kan være farligt, især hvis det indeholder sødemidlet xylitol.

Hvis ulykken skulle være ude eller hvis dit kæledyr ikke har fulgt disse kostråd, kontakt da din dyrlæge.

God jul og godt dyrebord til dig og dit kæledyr!