Nedsat forbrug af antibiotika hos AniCura

12.-18. november er det World Antibiotic Awareness Week, et globalt initiativ for at sprede kendskabet til antibiotika og antibiotikaresistens. I flere år har AniCura aktivt arbejdet på at sikre en forsvarlig brug af antibiotika, og i dag kan AniCura præsentere et nyt studie, som viser, at der er sket et fald i brugen af antibiotika ved dyrlægebehandlinger i Europa.

I oktober gennemførte AniCura for tredje år i træk en undersøgelse af brugen af antibiotika. Studiet er en del af AniCuras kvalitetsprogram og inkluderede 2951 hunde i syv forskellige lande. I alt fik 11% af hundene antibiotika, hvilket er en reduktion på flere procentpoint sammenlignet med sidste år. I Sverige og Norge fik kun hhv. 7% og 5% af hundene antibiotika, mens man i Danmark fandt, at 21% af hundene havde fået ordineret antibiotika. 

-       Vi er glade for at se et fald i antibiotikaforbruget. Det er et resultat af vores anstrengelser for at gøre opmærksom på resistensudviklingen kombineret med forbedret infektionskontrol på vores klinikker. Et af vores vigtigste ansvarsområder er at undgå overforbrug af antibiotika, siger Ulrika Grönlund, kvalitetsansvarlig hos AniCura.

Ligesom i tidligere års studier ses det, at Sverige og Norge havde et lavt forbrug af antibiotika på 7 og 5%, respektivt. Mens antibiotikaforbruget i andre lande var op til tre gange større, viste studiet et signifikant fald i antibiotikaforbruget på mange klinikker over hele Europa. 

-       Selvom der stadig er signifikante forskelle i antibiotikaforbruget blandt de forskellige lande, gør vi store fremskrift i særligt Tyskland og Østrig, siger Ulrika Grönlund.

Studiet, der belyser antibiotikaforbruget i europæisk dyrlægepraksis, blev gennemført i forbindelse med AniCuras kvalitetsprogram (QualiCura), og er en del af AniCuras arbejde med at sikre forsvarlig brug af antibiotika ved dyrlægebehandlinger. 

Andelen af hunde givet antibiotika (%)

antibiotikaforbrug veterinærmedicin

 

For yderligere information, kontakt venligst

Maria Tullberg, Group Communications Manager AniCura, +46 736 268 886