røntgent dyr veterinærmedicin

konklusioner fra røntgenbilleder i veterinærpraksis kan være misvisende

I en ny undersøgelse, udført gennem AniCuras kvalitetsprogram, blev 600 røntgenbilleder analyseret, og kun 65% af røntgenlæsningerne havde passende konklusioner.

Røntgen bliver taget hos næsten hver tiende patient i veterinærpraksis, hvilket gør det til en af de mest almindelige diagnostiske procedurer. I denne undersøgelse, ledet af billedspecialist Dr. Anthony Pease (DVM, MS, DACVR), blev mere end 600 røntgenbilleder fra 111 veterinærklinikker i Europa gennemgået for at vurdere kvaliteten og konklusionerne, der var draget ud fra røntgenbillederne. Undersøgelsen var en del af AniCuras kvalitetsudviklingsprogram, og den afslørede, at der kun var draget korrekte konklusioner til 65 procent af røntgenbillederne. Resultaterne var tilsvarende ens på tværs af alle deltagende lande.

- En vellykket behandling afhænger af høj-kvalitets diagnostik. Resultaterne fra denne undersøgelse indikerer, at vi kan forbedre brugen af røntgen i veterinærpleje. Træning og uddannelse af veterinærfagfolk, skærpede retningslinjer og brug af specialistkompetence via digitale billedtjenester vil være nøglen til at forbedre diagnostisk kvalitet fremover, siger Jo Amundstad, dyrlæge og ansvarlig for undersøgelsen hos AniCura.

De 111 klinikker, der var en del af undersøgelsen, indsendte fem røntgenbilleder sammen med deres kliniske fund og fortolkninger. Billeder og fortolkninger blev gennemgået af Dr. Pease og blev givet en kvalitetsscore, der dækkede billedkvalitet, fortolkninger, konklusioner, samt overtrædelser af strålingssikkerheden.

- Jeg var begejstret over at være en del af denne undersøgelse på vegne af AniCura. Det er første gang, at vi har kunne udføre en så stor og international undersøgelse af diagnostisk kvalitet i veterinærpleje, og det giver virkelig nogle vigtige fund, som kan hjælpe med at fremme veterinærmedicinen, siger Dr. Anthony Pease, specialist (diplomat) i veterinærradiologi.

Undersøgelsen blev udført januar-februar 2019.

Om AniCura

AniCura er en familie af kendte dyrehospitaler og klinikker, som er specialiseret i veterinærpleje af kæledyr. Virksomheden blev født af ideen om, at deling af ressourcer skaber muligheder for bedre veterinærpleje, og blev grundlagt i 2011 som den første sammenslutning af kæledyrshospitaler i Norden. I dag er AniCura en rollemodel inden for specialiseret veterinærpleje og en værdsat partner for kæledyrsejere og henvisende dyrlæger over hele Europa.

AniCura tilbyder en bred vifte af medicinske tjenester af høj kvalitet, som dækker forebyggende og grundlæggende sundhedsydelser, samt avanceret diagnostik, intern medicin, intensiv behandling, kirurgi og ortopædi. AniCura tilbyder også rehabilitering, fysioterapi og diætrådgivning, samt salg af udvalgte kæledyrsfoder og plejeprodukter.

AniCura tilbyder moderne, høj-kvalitets veterinærpleje af kæledyr på 270 europæiske lokationer og skaber ro i sindet hos kæledyrsejere gennem fortrinlig tilgængelighed og patientsikkerhed. Hvert år behandler AniCuras 5.500 lidenskabelige veterinære fagfolk mere end 2,5 millioner kæledyrspatienter. AniCura er et betroet trænings- og henvisningsorgan.

Siden 2018 er AniCura en del af Mars Petcare, et familieejet selskab med fokus på veterinærpleje og foder til kæledyr.

For information om, hvordan AniCura arbejder for at forme fremtiden for veterinærpleje, besøg venligst vores hjemmeside: www.anicuragroup.com