Holbæk Dyrehospital indgår samarbejde med AniCura

For at imødekomme ønsket om at tilbyde den bedst mulige service og kvalitet til kæledyrsejerne i Nordvestsjælland, har Holbæk Dyrehospital valgt at indgå et samarbejde med AniCura, som er førende indenfor kvalitetsbehandling og -pleje af kæledyr. Velkommen til AniCura Holbæk Dyrehospital.

Holbæk Dyrehospital blev etableret i 1985 og har fra begyndelsen udelukkende fokuseret på kæledyr. I dag er dyrehospitalet det førende i Nordvestsjælland og behandler mere end 5.000 patienter hvert år. Holbæk Dyrehospital har 15 ansatte, heraf seks dyrlæger, er centralt placeret i Holbæk og råder over alle moderne klinik- og hospitalsfaciliteter.

”Vi har altid arbejdet ud fra tre nøgleord: omsorg, faglighed og professionalisme og det er værdier som vi kan genfinde i AniCuras tilgang til dyrelægegerning og virksomhedsdrift. Derfor glæder vi os til at drage nytte af vores nye store familie til vores patienters fordel”, siger Flemming Samsøe, en af de nuværende ejer af Holbæk Dyrehospital.

Holbæk Dyrehospital tilbyder alle former for almindelige behandlinger, såsom det årlige sundhedseftersyn med vaccination, tandrensninger, klipning af kløer og vejledning i fodring af syge og/eller overvægtige dyr. Der tilbydes også avancerede kirurgiske indgreb samt behandling af kroniske sygdomme. Sidstnævnte vha. et veludbygget laboratorium.

Holbæk Dyrehospital modtager i stigende grad henvisninger inden for ortopædi (f.eks. knoglebrud, korsbåndskader) fra kollegaer i oplandet. Desuden fungerer Holbæk Dyrehospital som skadestue og behandler de fleste former for akut sygdom og tilskadekomst både i dagtimerne, men også i et vagtsamarbejde udenfor normal åbningstid.

”Holbæk Dyrehospital skiller sig ud for sin faglighed og høje kundetilfredsheds og derfor er det en stærk tilføjelse til AniCura Danmark, i vores bestræbelser på at skabe fremtidens behandling af kæledyr. Jeg glæder mig desuden over, at AniCura nu for første gang er repræsenteret i Nordvestsjælland”, siger Peter Thomsen, Landechef AniCura Danmark.

AniCura blev grundlagt i 2011 og er født ud af idéen om, at deling af ressourcer skaber muligheder for bedre behandling af kæledyr. Gruppen består af nøje håndplukkede dyrehospitaler og -klinikker, som alle har været igennem en omhyggelig udvælgelsesproces for at sikre høj kvalitet og patientsikkerhed.

De to nuværende ejere af Holbæk Dyrehospital, Flemming Samsøe og Jesper Vetter, vil fremover fortsat være en del af ejerkredsen samt fortsætte med at lede AniCura Holbæk Dyrehospital til daglig.  

For yderligere information kontakt venligst

Flemming Samsøe, dyrlæge og daglig leder af AniCura Holbæk Dyrehospital, +45 4075 2313, fs@dyrehospital.net

Peter Thomsen, landechef AniCura Danmark, +45 7172 4157, peter.thomsen@anicura.dk

holbæk dyrehospital