Flere overvægtige katte

Antallet af overvægtige katte er stigende og det er i dag normalt at se katte, som har for meget på sidebenene. Overvægt hos kat kræver først og fremmest af vi er opmærksomme på overvægten og dernæst at vi handler. Heldigvis kan alle katte gå ned i vægt.

Overvægt hos katte kan lede direkte til livsstilssygdomme som diabetes.
Men at få din kat til at tabe sig, kræver at du går forsigtigt til værks. 

Et studie fra 2011 af Association for Pet Obesity Prevention fandt at over 50% af alle katte var overvægtige. Så hvad er det, der gør at vores katte er mere overvægtige end nogensinde før?

Ligsom hos alle andre pattedyr, så vil katte tage på, hvis de indtager flere kalorier end de forbrænder. I naturen er det at finde og indtage føde forbundet med fysisk aktivitet. I vores trygge, lune hjem, er der rigeligt med føde og kattene skal arbejde minimalt for at opnå føde. Derfor har kattens behov for kalorier ændret sig med domesticeringen.  Nogle katte er naturligt aktive, jager måske mus i haven eller leger flere timer dagligt. Men en del katte er ikke tilstrækkeligt aktive. I kombination med rigelig tilgang til god føde, så giver det ofte en overvægtig kat.

Alle overvægtige katte bør inden vægttab se dyrlægen og få et grundigt helbredseftersyn. Det er vigtigt at katten er sund og rask, før man begynder på at vægttab.  

Den sikre vej til vægttab

Hovedårsagen til overvægt hos katte er indtag af for meget føde og for lidt fysisk aktivitet.

Hvad gør vi...
Mange katte har fri adgang til mad, hvilket betyder at der er føde tilgængeligt hele døgnet, når katten har lyst. Dette er unaturligt for et jagtdyr som katten. Flere undersøgelser peger på at fri adgang til føde er den største bidragende faktor til overvægt hos katte. 

Hvad bør vi gøre...
Giv din kat 2-4 små portioner mad dagligt og kontroller mængden af foder. Kig bagpå foderposen og se hvor meget din kat bør indtage dagligt. Del herefter dette op på 2-4 måltider. Hvis din kat fastholder vægten, så kan du begynde gradvist at skrue ned for portionsstørrelsen. 
Sørg samtidig for at din kat er fysisk aktiv. Læs mere her.

Vil du vide mere om overvægt. Så se vores kampagne #getinshape her.