Dyrlægeteamet Sydvet bliver en del af AniCura

For at imødekomme ambitionen om at tilbyde en stadig bedre service og kvalitet til de sønderjyske kæledyrsejere har smådyrsdelen af Dyrlægeteamet SydVet valgt at blive en del af AniCura.

Ønsket om at sætte den gode behandling i højsædet og specialisere sig indenfor en række fagområder, har udviklet Dyrlægeteamet SydVet til at være et af Sydjyllands ledende dyrehospitaler med et højt fagligt niveau. Ambitionerne er stigende og et samarbejde med AniCura, som er en af Europas førende udbydere af højkvalitetsdyrlægebehandling til kæledyr, giver adgang til yderligere investeringer i videreuddannelse og udstyr.

Dyrlægeteamet SydVet blev etableret i 2010, da dyrlægerne i Gram, Rødding og Sommersted slog sig sammen for at skabe et bedre og bredere behandlingstilbud til dyreejerne i Sydjylland. I dag er hospitalet en anerkendt praksis, som behandler mere end 9.000 patienter hvert år, hvoraf flere af dem henvises af dyrlæger fra de sydlige dele af Jylland.

SydVet har i dag seks dyrlæger og i alt 15 medarbejdere, som tilbyder en bred vifte af diagnostiske undersøgelser og behandlinger fra klinikker i Rødding og Sommersted, som begge råder over alle moderne klinik- og hospitalsfaciliteter. 

”At blive en del af AniCura er for os en naturlig forlængelse af den rejse vi har været på siden fusionen i 2010, hvor vi kontinuerligt ønsker at dygtiggøre os, så vi kan sætte den gode pleje og behandling af højeste kvalitet i højsæde”, siger Gunnar Gram, en af de to daglige ledere af smådyrsdelen af Dyrlægeteamet SydVet.

AniCura blev grundlagt i 2011 og er født ud af ideen om, at deling af ressourcer skaber muligheder for bedre dyrlægebehandling. Koncernen består af nøje udvalgte dyrehospitaler og –klinikker, som alle har været igennem en omhyggelig udvælgelsesproces for at sikre høj kvalitet og patientsikkerhed.

”Vi har længe ønsket at blive en del af og nyde godt af at være en del af en større gruppe, men dyreejerne vil stadig møde den samme fokus på omsorg og services som altid. Vores motto ” Sig hvad du gør og gør hvad du sige” er stadig vores ledetråd og passer rigtig godt ind i AniCuras værdisæt.”, siger Mogens Lund.

For yderligere information kontakt venligst

Gunnar Gram, dyrlæge og daglig leder af Rødding Dyrehospital, +45 20 84 24 20, gg@sydvet.dk

Mogens Lund, dyrlæge og daglig leder af Sommersted Dyrehospital, +45 2028 2022, ml@sydvet.dk

Peter Thomsen, landechef AniCura Danmark, +45 7172 4157, peter.thomsen@anicura.dk