Operation af analkirtler på hund

Analkirtlerne ligger ved endetarmsåbningen som to små kirtler med åbning ud til huden ca. ”kl. 4 og kl. 8” set på en urskive. De giver ofte anledning til problemer; især hos hunde over to år.

Køge (tidligere Ølby)

Ølbycenter 12 4600 Køge
Rutevejledning + 45 70 25 02 02

Alle racer kan angribes, men hos nogle racer, især de mindre racer, ser man problemet hyppigere. De er såkaldt prædisponerede genetisk for problemer med analkirtler.  

Symptomer på problemer med analkirtlerne 

Problemer med analkirtlerne viser sig typisk ved, at hunden kurer på halen eller slikker sig i området. Ofte kan hunden være så smertepåvirket at den begynder at udvise symptomer såsom manglende lyst til motion og krumrygget gang.  

Analkirtelbetændelse er ikke en alvorlig sygdom, men den kan være ret så generende for hunden, fordi det klør og gør ondt ved tarmåbningen. Denne kløe kan give eksem og hudbetændelse på bagkroppen, hvilket øger ubehaget for hunden. Ubehandlet kan der komme en byld i analkirtlen, som bryder op igennem huden, det kaldes rumperet analkirtel og er forbundet med stort ubehag og smerter. Her kan bedøvelse og oprensning være den eneste mulige behandling.  

Hvis analkirtelbetændelsen er hyppigt tilbagevendende kan en operation, hvor kirtlerne fjernes komme på tale. Hunden kan sagtens undvære sine analkirtler, der primært fungerer til duftafsættelse i forbindelse med afføring.  

Operationsmetode 

Operationen kan foretages ved forskellige teknikker. En af metoderne som flere af vores dyrehospitaler foretrækker at bruge, der ikke giver samme risiko for fækal inkontinens (når hunden ikke kan holde på afføringen), som tidligere anvendte metoder.  

Lukkemusklen involveres ikke i operationen, da analkirtlerne fjernes gennem deres anatomiske udførselsgang. Operationen afsluttes med små indvendige suturer i huden, som er selvopløsende og da hele kirtlen fjernes i ét stykke vil hunden ikke længere kunne få problemer med tilstoppede eller betændte analkirtler. 

Køge (tidligere Ølby)

Ølbycenter 12 4600 Køge
Rutevejledning + 45 70 25 02 02