Stabilitetstræning for kat og hund

Stabilitetstræning handler om at styrke muskulaturen i torso / ryg, samt at aktivere de små muskler i kroppen. Balance er en vigtig del af denne træning.

København

Poppelstykket 11 2450 København SV
Find vej +45 3617 5711

I begyndelsen af en genoptræning kan en balancepude eller en luftmadras anvendes. Jo længere frem i træningen, jo sværere kan øvelser blive. En balancepude, eller en såkaldt "balancepeanut" (den er formet som en peanut), gør det muligt for hunden eller katten at have hele kroppen på puden, og på denne måde trænes hele kroppens stabilitet.

Dyret oplever ofte dette som værende en sjov form for træning, og det giver mulighed for, at aktivere katten mentalt under genoptræningen.

Stabilitetstræning kaldes også kropskontrol, og udover at være et fremragende led i genoptræning, er det også sjov og udfordrende træning for dyr, der ikke er skadede. Det fungerer desuden som forebyggende træning, så du undgår skader.