Visse former for cancer kan behandles med cytostatika eller kemoterapi. Formålet med cytostatikabehandling er, at huden eller katten skal blive symptomfri og have det godt, både under og efter cytostatikabehandlingen - og så længe som muligt derefter.

København

Poppelstykket 11 2450 København SV
Find vej +45 3617 5711

Dyr, som får kemoterapi, har det som regel godt under hele behandlingsperioden. Det er ofte humane præparater, som anvendes til dyr og mennesker, men det er usædvanligt, at dyr rammes af bivirkninger. Dette skyldes dels doseringen, dels at hunde og katte ganske enkelt tåler midlerne bedre. Pelsens vækst styres også anderledes end hos mennesker, og dyr taber derfor ikke håret på samme måde.

Cytostatika er en gruppe af forskellige mediciner, som gives på forskellige måder og har forskellige egenskaber. Visse gives i tabletform og andre som injektion under huden eller direkte i blodet. Fælles for alle virkningsmekanismerne er, at medicinerne påvirker hele kroppen, og frem for alt har effekt på celler, som har aktiv celledeling. Derfor påvirkes blandt andet mavesækken og tarmenes slimhinder, hvilket kan give symptomer i form af nedsat appetit, opkast og diaré. På samme vis påvirkes bloddannelsen i benmarven og på grund af dette, skal blodprøver kontrolleres jævnligt.

I de fleste tilfælde, hvor cytostatika anbefales som behandling, eller som del af en behandling, anvendes ”pulsbehandling”. Det betyder som regel, at patienten får en behandling hver tredje uge, 3-6 gange. I tilfælde af ondartede, hvide blodlegemer, er behandlingsskemaet tættere, med 1, 2 eller 3 uger mellem besøgene. Hunden eller katten bor hjemme hele tiden, kommer ind til den bookede tid og får efter en blodprøvekontrol sin behandling, for siden at tage hjem igen. Besøget plejer at tage nogle timer. Derhjemme skal man være ekstra opmærksom de første døgn med nærkontakt og kropsvæsker. Du får mere information om dette, hvis det er aktuelt.

Kosten afhænger af hvilket præparat, der anvendes, dyrets størrelse, hvilke blodprøver der skal kontrolleres og hvor ofte, samt på hvilken måde den anbefalede medicin skal gives. De forskellige forsikringsselskabers vilkår adskiller sig en del, og du bør selv kontrollere, hvad dit dyrs dyresundhedsforsikring angiver i forhold til behandling med cytostatika.