Cat friendly clinic

Vi ved, at det kan være stressende at tage katte med til dyrlægen. Derfor er vi godkendt Cat Friendly Clinic. Det betyder, at vi har en række tiltag i både hospitalet, undersøgelsesrum og receptionen, der gør besøget lidt lettere for din kat.

Cat Friendly Clinic godkendelsen, er en international godkendelse der betyder at vi hjælper med at minimere stress, når din kat er på besøg hos AniCura Københavns Dyrehospital.
 
Stress har stor påvirkning på din kats velbefindende og derfor er det vigtigt for os at minimere den stress, din kat udsættes for. Vi har både den fornødne viden og det nødvendige udstyr, for at gøre din kats besøg hos os, så behageligt som muligt. 
 
AniCura Københavns Dyrehospital er GOLD Cat Friendly Clinic. Det betyder blandt andet, at vi har et særligt konsultationsrum, kun til katte. At vi har kattevenlige hylder i receptionsområdet, så kattenes stress mindskes og at indlagte katte har særlige rum, der er indrettet med henblik på at give dem så tryg og rolig en oplevelse som muligt.